Viralt17. august 2023

Chokfund foran sushirestaurant: - Jeg har aldrig set noget lignende

Der er torsdag morgen blevet gjort et lettere absurd fund foran en sushirestaurant i Oslo
Et hajhoved blev torsdag morgen fundet ude foran en sushirestaurant i Oslo.
Et hajhoved blev torsdag morgen fundet ude foran en sushirestaurant i Oslo.
 Foto: Stian Lysberg Solum/AFP/Ritzau Scanpix

Flere borgere i Oslo gjorde torsdag morgen et chokerende fund, da de kom forbi en sushirestaurant.

Her havde en person - med vilje eller ved et uheld - placeret et hajhoved ude foran restauranten.

Hvorvidt det er sket ved et uheld, eller om der ligger en dybere grund bagved, er dog endnu uvist.

Det absurde syn fik dog flere mennesker til at spærre øjnene op, og fik sendt et supermarked til stedet for at indsamle hovedet.

Det viser billeder fra stedet.

A shark's head lays on the street outside the sushi restaurant in Oslo, Norway on August 17, 2023, where it was dropped by accident after it was sold from a grocery store in the area according to local reports. (Photo by Stian Lysberg Solum / NTB / AFP) / Norway OUT
Et hajhoved blev torsdag morgen fundet foran en sushirestaurant i Oslo. Hajen er af racen sildehaj, og dens hoved vejer mellem 30 og 40 kilo.
 Foto: Stian Lysberg Solum/AFP/Ritzau Scanpix

Aldrig set noget lignende

Norske VG har været i kontakt med ejeren af den sushirestaurant, hvor hajhovedet var blevet efterladt.

- Da jeg så hovedet udenfor min butik, løb jeg hurtigt derned. Jeg har aldrig set noget lignende, fortæller Binh Tran, der driver fiskerestauranten, til VG.

VG har ligeledes været i kontakt med Coop, hvor hajhovedet er blevet købt. Ifølge butikken er det dog en fejl, da de normalt ikke sælger hele hajhoveder.

Staff members of the Coop Mega grocery store carry a shark's head which was found on the street outside the sushi restaurant in Oslo, Norway on August 17, 2023, where it was dropped by accident after it was sold from a grocery store in the area according to local reports. (Photo by Stian Lysberg Solum / NTB / AFP) / Norway OUT
Medarbejdere fra Coop Norge gik fluks i arbejde, da de opdagede hajhovedet på gaden. Her ses to medarbejdere hente hovedet.
 Foto: Stian Lysberg Solum/AFP/Ritzau Scanpix

Coop Norge fik da også hurtigt travlt med at komme ned til "gerningsstedet", hvor de hentede hovedet tilbage.

- Ved en fejl har en kunde fået lov til at købe et helt hoved - og det er så desværre blevet smidt hernede, fortæller Harald Kristiansen, der er kommunikationschef for Coop Norge.

Sponsoreret indhold