Bryllupsrejse gik HELT galt: Brækkede fire ben

Én dag på bryllupsrejse i Australien. Det var så lang tid parret Iris og Afki nåede at være på deres romantiske bryllupsrejse, før de endte i en forfærdelig ulykke, der havde fatale konsekvenser.
Ægteparret blev gift den 20. maj 2022 i Israel, hvor de bor, og 8. august rejste de på deres livs rejse, efter de i seks måneder havde planlagt turen til Australien.
Her lejede de en autocamper, hvor planen var, at de skulle køre landet rundt og opleve en masse. Men allerede på andendagen i autocamperen sluttede rejsen brat.
Frontalt sammenstød
Parret havde planlagt at køre til et smukt naturområde, hvor de ville parkere bilen og spise aftensmad til den fantastiske udsigt.
Fem minutter før de er ved deres destination, går det desværre helt galt. Parret kører frontalt ind i en anden bil, og det er her, deres helvedesrejse begynder.

Personerne i den anden bil kommer uskadt igennem ulykken, men sådan skulle det ikke gå for det nygifte par. Det endte med, at de to måtte trække sig ud ad bilen på hver deres side af den. Ingen af dem kunne gå, fordi de BEGGE havde brækket BEGGE deres ben.
Mens de ventede på ambulancen, råbte de til hinanden for at blive ved med at snakke sammen og sørge for, den anden var okay. De fortæller også, at det var frygteligt at skulle køre i hver sin ambulance til hospitalet, fordi de bare gerne ville være med hinanden.

Fanget på hospitalet
Efter de kom på hospitalet, var bryllupsrejsen slut. Parret lå nu sengebundet med fire brækkede ben. Men de kunne ikke komme hjem og se deres venner og familie endnu.
De to var fanget på hospitalet i fjorten dage, hvor de skulle genoptræne til at blive stærke nok til at tage rejsen hjem.
Da den endelig “kom på benene igen” (ikke i bogstavelig forstand) måtte parret flyve hjem til Israel for endelig at være sammen med deres familie og ikke mindst komme hjem til deres elskede hund Hertzel.

På parrets TikTok-profil, hvor de deler deres historie, skriver de dog også, at den ene fordel, der kunne være ved at brække alle deres ben på bryllupsrejsen, da måtte være, at den 20 timer lange flyvetur hjem til den anden side af kloden skulle foregå på 1. klasse, da der skulle være plads til benene i gips.
Rejser tilbage
Det er nu mere end tre måneder siden, den frygtelige ulykke fandt sted, og det er også tydeligt, at den lille familie tager det hele med et smil, efter de er kommet hjem.
På TikTok-profilen, der har det passende brugernavn “Thathoneymooncouple”, viser de glimt af deres hverdag, og hvordan de hele tiden bliver bedre og bedre.

Blandt andet viser de, at de nu kan “gå” en tur med hunden Hertzel igen. En hund de i øvrigt kalder for deres terapihund, fordi den har bragt glæde for dem i en ellers svær tid.
I en kommentar på det sociale medie fortæller parret dog også, at den bratte afslutning af bryllupsrejsen har skræmt dem væk fra Australien – tværtimod.
– Vi har planlagt at komme tilbage og være der dobbelt så lang tid, fortæller de.