Viralt5. juli 2022

Briterne måber: En pakke Lurpak koster hvor meget?!?

Prisen på en pakke af det populære gyldne mejeriprodukt får de smørglade briter til at stejle
Briterne er ramt af høje smørpriser, hvilket flere britiske medier skriver om. Storbritannien er det sted i verden, der importerer mest Lurpak
Briterne er ramt af høje smørpriser, hvilket flere britiske medier skriver om. Storbritannien er det sted i verden, der importerer mest Lurpak
 Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ingen hemmelighed, at de er glade for smør ovre på den anden side af Nordsøen.

Og af samme grund er der lige nu ramaskrig i Storbritannien.

For prisen på en god dansk pakke Lurpak er steget betragteligt, og det huer ikke de gode briter, der normalt nyder det danske smør.

Ifølge The Sun er prisen på en pakke Lurpak på 750 gram lige nu set til 7,25 pund eller 63 kroner hos supermarkedet Sainsbury.

Det er betragteligt mere end de 51 kroner den store smørpakke for nylig blev solgt til samme sted.

Briterne er så glade for Lurpak, at de køber mere smør end noget andet land i verden. Måske er det af den grund, at flere brugere på Twitter gør grin med de høje smørpriser.

En bruger har taget et billede af smørret, der tilsyneladende har fået tyverisikring på sig – angiveligt fordi det er steget i pris.

Noget tyder dog på, at englænderne er en smule forkælede i forhold til os danskere.

En hurtig søgning på Google viser, at standardprisen på 200 gram Lurpak i Danmark hos Nemlig.com, Rema og Bilka ligger på 26-28 kroner.

Det giver en kilopris på over 130 kroner, hvilket er langt højere end i Storbritannien, som end ikke kommer over 100 kroner.

Sponsoreret indhold