Viralt3. februar 2023

Bliver kaldt paranoid: Mor vil ikke lade 7-årig dreng bruge herretoilettet

En mor fortæller, at hun ikke vil lade sin 7-årige dreng bruge herretoilettet, fordi hun er bange for, at han vil løbe ind i nogle “perverse typer”
En mor har ikke lyst til at lade sin 7-årige dreng bruge herretoiletterne på egen hånd. Hun frygter nemlig, at drengen løber ind i nogle “perverse typer”.
En mor har ikke lyst til at lade sin 7-årige dreng bruge herretoiletterne på egen hånd. Hun frygter nemlig, at drengen løber ind i nogle “perverse typer”.
 Modelfoto: Colourbox

Er man stor nok til selv at bruge et offentligt toilet, når man er syv år gammel?

Ja, mener de fleste formentlig.

Men ikke denne kvinde.

Hun har nemlig ikke lyst til at lade sin 7-årige dreng bruge herretoiletterne på egen hånd. Hun frygter nemlig, at drengen løber ind i nogle “perverse typer”.

På Mumsnet fortæller kvinden ifølge Mirror, at mange nu kalder hende paranoid, men hun holder dog stædigt fast i sin beslutning. Også selv om drengen selv giver udtryk for, at han gerne vil bruge herretoiletterne på egen hånd.

– Når vi er ude, og min dreng skal på toilettet, lader jeg ham gå inde på dametoilettet sammen med mig. Problemet er bare, at han er begyndt at klage over det og vil gå ind på herretoilettet på egen hånd, fortæller kvinden, der nu vil spørge andre forældre, hvad de synes om sagen.

– Han er selvfølgelig helt i stand til at bruge toilettet, men tanken om at lade ham kigge på mænd, der bruger urinaler og – selv om risikoen er lille – nogen klamme typer, der opsøger ham, gør mig utryg, fortæller kvinden, der altså gerne vil vide, om det er hende, der er forkert på den.

Så nu kan vi passende spørge dig: Bør hun lade sin 7-årige dreng bruge herretoilettet?

Giv din mening til kende herunder.

Sponsoreret indhold