Viralt15. maj 2023

Bliver halshugget indefra: Om to dage skal 28-årige Cecilie ENDELIG opereres

De sidste to år har 28-årige Cecilie gradvist fået det værre og værre. På onsdag lægger hun sig så på operationsbordet på et hospital i Spanien. Håbet er, at den komplicerede operation vil give hende livet tilbage
Cecilie lægger sig onsdag under kniven. Hun håber, at den op mod 12 timer lange operation vil give hende livet tilbage.
Cecilie lægger sig onsdag under kniven. Hun håber, at den op mod 12 timer lange operation vil give hende livet tilbage.
 Foto: Privat

Engang var Cecilie som alle andre unge. Hun gik i gymnasiet, hun festede, og hun levede et aktivt liv som en del af det danske karatelandshold.

Men de sidste to år har 28-årige Cecilie gradvist får det værre og værre, og i dag er der ikke skyggen tilbage af hendes engang så aktive liv.

Cecilie lider af den sjældne bindevævssygdom kaldet Ehlers-Danlos syndrom. Groft sagt betyder sygdommen, at hendes led går fra hinanden og blandt andet klemmer hendes nerver og rygmarv, så hun bogstavelig talt er ved at blive halshugget indefra.

Det betyder blandt andet, at Cecilie er tvunget til at bære en stor halskrave, lige som hun ofte må bruge krykker eller kørestol, hvis hun skal gå lange ture eller sidde ned i længere tid.

Engang havde Cecilie et aktivt liv som alle andre unge. Men i dag er hun ofte lænket til sygesengen. 
Engang havde Cecilie et aktivt liv som alle andre unge. Men i dag er hun ofte lænket til sygesengen.
 Foto: Privat

Den eneste livline for Cecilie er en omfattende operation i udlandet. De sidste mange måneder har den unge kvinde taget tilløb – og sparet penge ind – til operationen, og nu sker det så:

På onsdag lægger Cecilie sig under kniven på hospitalet i Barcelona. Håbet er, at hun derved får livet tilbage.

– Jeg glæder mig, men naturligvis mest til at få operationen overstået, fortæller Cecilie til SE og HØR.

Hun ankom lørdag til Barcelona, og både i dag og i morgen skal hun gennemgå utallige forundersøgelser forud for onsdagens livsændrende operation.

Blodprøver, synsundersøgelser, psykologsamtaler samt røntgen- og CT-scanninger er blot et lille udpluk af de undersøgelser, Cecilie skal igennem.

Halskraven er nødvendig for Cecilie, for at hendes nakke ikke falder sammen. 
Halskraven er nødvendig for Cecilie, for at hendes nakke ikke falder sammen.
 Foto: Privat

Selve operationen sker så onsdag og kan ifølge de spanske læger vare mellem otte og 12 timer. Her vil kirurgerne skrue hendes to øverste nakkehvirvler fast til hendes kranie, så der ikke længere er et usundt tryk, der skaber problemer.

– Jeg er ikke synderligt bekymret for selve indgrebet, for kirurgerne laver ca. 40 om året bare af denne operation. De har rigtig godt styr på det, og jeg føler, jeg er det bedste sted, jeg kan være, siger Cecilie.

I koma

Den første dag efter operationen vil lægerne holde Cecilie i kunstig koma for at skåne hendes krop bedst mulig.

Herefter er det planen, at hun skal være indlagt i yderligere 13 dage.

– Jeg har fået at vide, at de første 3-4 dage efter operationen er meget hårde, så det er jeg forberedt på. Derefter er jeg selvfølgelig meget spændt på, hvor god jeg bliver bagefter, fortæller Cecilie.

Selv om lægerne ikke har kunne give et sikkert svar, lyder meldingen, at 90 procent af patienter som Cecilie får det væsentligt bedre efterfølgende.

Hvis Cecilie skal gå lange ture, er det nødvendigt for hende at have kørestolen med.
Hvis Cecilie skal gå lange ture, er det nødvendigt for hende at have kørestolen med.
 Foto: Privat

De resterende 10 procent får ikke fjernet deres neurologiske udfordringer, men kan i det mindste se frem til, at deres sygdom ikke forværres, men i stedet går i ”bero”.

Så under alle omstændigheder er Cecilie særdeles fortrøstningsfuld og spændt på sit nye liv:

– Jeg er meget optimistisk, og når jeg hører fra andre opererede, hører jeg kun gode ting. Jeg skrev i går med en tysk pige, der blev opereret for halvanden måned siden. Nu kan hun træne 45 minutter ad gangen og sidde meget mere op. Og det er jo vildt at tænke på, når det kun er halvanden måned siden, hun blev opereret, siger Cecilie.

Dyr operation

Operationen i Spanien er ikke bare omfattende. Den er også dyr.

Den koster 533.000 kroner – penge som Cecilie selv har skaffet. Hendes netværk har de sidste mange måned kaster alle kræfter ind – og både venner, bekendte og fremmede har sendt penge afsted.

Den enorme opbakning og støtte har berørt Cecilie dybt – og altså også betydet, at hun nu kan få sin livsvigtige operation.

– Det er otte måneder siden, jeg blev udredt. Da jeg dengang gik ud fra lokalet, vidste jeg og min mand godt, hvad der ventede os på sigt. Og nu er vi her. Det er vildt at tænke på, siger Cecilie.

Sponsoreret indhold