Viralt24. november 2022

Bedstemors brøler gik viralt: Nu kommer fremmed dreng igen og igen

En amerikansk bedstemor troede, hun skrev til sit barnebarn. Det gjorde hun dog ikke...
Bedstemor Wanda Dench og Jamal Hinton gik viralt i 2016 og holder stadig venskabet ved lige.
Bedstemor Wanda Dench og Jamal Hinton gik viralt i 2016 og holder stadig venskabet ved lige.
 Foto: Instagram

Syv gange.

Det er så mange gange, en amerikansk bedstemor ved navn Wanda Dench har holdt Thanksgiving med en komplet fremmed dreng.

Tilbage i 2016 forsøgte hun nemlig at invitere sit barnebarn med til middag, men kom ved en fejl til at skrive til den dengang 17-årige teenager Jamal Hinton.

Han greb muligheden og spurgte den i dag 65 år gamle bedstemor, om han måtte komme, hvilket hun svarede "selvfølgelig" til.

- Det er, hvad bedstemødre gør. Fodrer alle, skrev hun videre.

Sådan så beskeder ud mellem bedstemoderen og Jamal i 2016.
Sådan så beskeder ud mellem bedstemoderen og Jamal i 2016.

Og siden da har det umage par holdt Thanksgiving sammen år efter år, hvilket gør denne Thanksgiving til den syvende af slagsen for dem sammen.

Det skriver New York Post.

Ifølge det amerikanske medie bor både bedstemor Wanda Dench og den i dag 23-årige Jamal Hinton begge i Arizona, hvilket har gjort deres tradition nem at holde ved lige gennem årene.

Deres beskedudveklsling dengang gik efterfølgende viralt og blev omtalt i utallige medier.

Siden da har der hvert år været stor nysgerrighed omkring, hvorvidt de stadig vil holde højtiden sammen, hvilket de altså har formået at gøre indtil videre.

Også i år, som Jamal Hinton bekræfter herunder:

Sponsoreret indhold