Viralt30. september 2023

Ældre ægtepar bor på krydstogtskib: - Det er billigere end plejehjem

Et australsk ægtepar har booket 51 krydstogter i streg – for det er nemlig billigere end at bo på plejehjem
Australske Marty og Jess Ansen  har booket 51 krydstogter i streg – for det er nemlig billigere end at bo på plejehjem!
Australske Marty og Jess Ansen har booket 51 krydstogter i streg – for det er nemlig billigere end at bo på plejehjem!
 Foto: Privat

Det kan både være dyrt og kedeligt at bo på plejehjem. Så hvorfor ikke tilbringe sit otium på et ”flydende hotel” med opvarmet pool, buffet dagen lang – og sambadans hver aften?

Det er hvert fald, hvad et ægtepar fra Australien har gjort.

Det skriver Mirror.

Det aldrende ægtepar Marty og Jess Ansen steg ombord på krydstogtskibet Coral Princess i juni sidste år. Og de tøffer stadig rundt på det luksuriøse skib.

Ægteparret har således ingen planer om at afslutte eventyret, for det er ifølge dem ”billigere at bo og sejle på et krydstogt end at skulle indlogere sig på et plejehjem”.

Det australske ægtepar har derfor booket hele 51 krydstogter med skibet (i streg vel at mærke), hvilket altså ikke blot sikrer dem daglig havudsigt og buffet med vin og vand ad libitum.

Ifølge parret møder de også nye venner – og får ikke mindst en hel del oplevelser, og det er altså den bedste måde at blive gammel på, hvis man spørger Marty og Jess.

Så måske man bør gøre dem kunsten efter?

Sponsoreret indhold