Viralt23. juni 2022

“Ægsperiment”: Irma-æg giver LEVENDE kyllinger

Radioprogram indkøbte 21 æg, og så skulle de teste, om supermarkedernes æg kunne mere end blot at blive til et blødkogt
De to nyudklækkede har endnu ikke fået deres navne. Det skal en numerolog nemlig give dem.
De to nyudklækkede hedder Jørgen og Dauwny.
 Anton Ringdal

Priserne på dagligvarer stiger konstant.

Men nu er der kommet et “lifehack”, som i sidste ende kan spare dig masser af penge.

24Syv-programmet “Ringdal & Kristensen” havde hørt om danskere, som havde haft held med at ruge kyllinger ud af æg købt i et supermarked.

Men kunne der virkelig kunne noget om snakken?

– Vi synes, det lød mærkeligt – derfor ville vi gerne teste det selv, siger radiovært Anton Ringdal til SE og HØR.

Radioprogrammet har ydermere været i kontakt med formanden for Danske Ægproducenter, som fortalte dem, at det var meget usandsynligt. Faktisk skulle der angiveligt være under 1 procent chance for det.

Men det ville de nu alligevel gerne undersøge.

Derfor gik de i fem forskellige supermarkedskæder og købte æg.

Herefter købte de en rugemaskine, og så skulle “ægsperimentet” ellers i gang.

Med 21 æg i rugemaskinen blev æggene pusset og nusset, som var de allerede små babyer.

Så bliver der lavet kyllinger!
Så bliver der lavet kyllinger!
 Anton Ringdal

Programmets følgere har siden forsøgets start 1. juni kunne følge med via et livestream.

Det var forventet, at hvis æggene skulle udklække, var det omkring dag 21 og 22.

Og nu er de nået til de dage, og der er simpelthen udklækket ikke bare én, men to kyllinger!

– Nu har vi altså fået 2 kyllinger ud af 21 æg. Og det er jo bare megamærkeligt, at man kan få noget levende ud af et madprodukt. På en syret måde svarer det jo lidt til, at man kan lægge en spegepølse ind i 38 graders varme, og så bliver det til en gris, siger Anton Ringdal.

I dag kom kylling nummer to til verden, og efter cirka 6 timer og 8 minutter i streamet begynder der virkelig at ske ting og sager.

Du kan se kyllingen udklække herunder.

Dermed virker det altså til, at formanden for Danske Ægproducenter skal til at ændre i sandsynligheden for, at det sker.

Med de to ud af 21 æg er det nærmere 10 procent. Men radioprogrammet kan selvfølgelig have været meget heldige.

Irmas Kylleryller

Det plejer at være til påske, at der er kylleryller hos supermarkederne. Men sådan er det ikke måske ikke hos Irma.

Begge de udklækkede æg var nemlig købt i denne kæde.

Nu er 24Syv-redaktionen blevet udvidet med to kyllinger, og så er det altså muligt at få æg uden at skulle til lommerne.

Men de to kyllinger bliver formentlig ikke boende på redaktionen for at stå for æggemadder til frokosten.

– Vi skal lige finde ud af, hvad der skal ske med dem nu. Men vi har en chef, Simon Andersen, der meget gerne vil overtage dem, lyder det fra Anton Ringdal.

Hvis det sker, ville det da være passende, at chefen stod for æg til redaktionen.

De har endnu ikke navngivet de to kyllinger.

Men de lader intet være op til tilfældighederne.

Torsdag hev radioprogrammet fast i en numerolog, som skulle sørge for perfekte navne til kyllingerne.

De hedder nu Jørgen og Dauwny.

Eksperimentet kommer til at fortsætte resten af dagen i dag, hvor de vil se, om der er flere æg, som udklækker.

Dog tvivler de på, at der kommer flere kyllinger til redaktionen

Sponsoreret indhold