Viralt13. juni 2023

Advarsel til badegæster: Gå IKKE i vandet her

Badegæster skal passe på: Det kan være livsfarligt at hoppe i vandet, hvis havet ser sådan ud
Cirklen viser et typisk hestehul. Det ser tilforladeligt ud, men er et særdeles farligt sted at begive sig ud. 
Cirklen viser et typisk hestehul. Det ser tilforladeligt ud, men er et særdeles farligt sted at begive sig ud.
 Foto: Facebook

Sommeren har for alvor fundet vej til Danmark med høje temperaturer og skyfri himmel stort set alle steder.

Og det varme vejr har formentlig fået flere til at kaste sig i bølgen blå for at svale kroppen.

Men der er god grund til at være opmærksom – særligt hvis havet ser ud som på dette billede.

Umiddelbart ligner det ikke, at der er fare på færde. Men havet er som bekendt en lunefuld størrelse – og lige netop på billedet ses et – potentielt livsfarligt – hestehul.

Hestehullet er tilmed det sted, hvor vandet ser allermest roligt ud, hvilket i sig selv gør situationen ekstra farlig. For det betyder altså, at langt de fleste formentlig vil begive sig ud i vandet netop dér – og det kan altså blive livsfarligt.

Cirklen viser et typisk hestehul. Det ser tilforladeligt ud, men er et særdeles farligt sted at begive sig ud. 
Cirklen viser et typisk hestehul. Det ser tilforladeligt ud, men er et særdeles farligt sted at begive sig ud.
 Foto: Facebook

Hestehuller – eller røvhuller som de også kaldes – opstår mellem revlerne, når store mængder vand presses sammen i revlen, hvilket forårsager en kraftig udadgående strøm.

Oppe fra stranden er det dog umuligt at se den kraftige udadgående strøm. Men befinder man sig i den, vil man straks blive suget væk fra stranden.

Oplever du at blive fanget i et hestehul, er det allervigtigste ikke at gå i panik. Det er nemlig panikken og udmattelsen, der kan have fatale konsekvenser.

I stedet skal du lade strømmen føre dig ud, indtil du mærker, at strømmen ikke længere er stærk.

Derefter skal du svømme langs stranden, indtil du er ude af revlen og kan svømme sikkert i land lidt længere væk.

Flere tror måske også, at hestehuller trækker dig under vandet. Det er dog en myte. Strømmen fører dig blot længere ud. Og det er derfor, at det er livsvigtigt at bevare roen, hvis du selv finder dig selv i en hestehul under badeturen.

Hestehuller forekommer oftest ved Vesterhavet, fordi bølgerne er større, og strømmen er kraftigere, end ved de andre strande i Danmark.

Sponsoreret indhold