Viralt14. oktober 2022

Åh nej! Her går frieri HELT galt

Av, av, av...
Her får en gut sit hjerte knust foran alle.
Her får en gut sit hjerte knust foran alle.
 Foto: Screenshot

Hvis man går på knæ for sin bedre halvdel, så er det vist altid bedst at vide sig nogenlunde sikker på, at man får et "ja" tilbage.

Især hvis man frier midt i en propfyldt ishockeyhal foran tusindvis af mennesker.

Dette var en fyr tilsyneladende ikke, da han torsdag valgte at stille sin kæreste det ultimative spørgsmål midt under kampen mellem Florida Panthers og New York Islanders.

Her panorerede det såkaldte "Kiss Cam" hen på parret, hvorefter manden lynhurtigt smed sin trøje, så han stod i bar overkrop.

På maven havde han fået skrevet: "Vær sød at sige ja, ja, ja", men det blev altså alligevel desværre et nej fra hans mørkhårede kæreste.

Hun gik i hvert ned på knæ til ham og sagde et par tilsyneladende trøstende ord, før hun forlod salen for øjnene af alle.

De klapsalver, som kunne høres, da manden gik på knæ, udviklede sig herefter til en række brutale buh-råb mod kvinden.

Manden satte sig herefter slukøret tilbage - og såfremt ydmygelsen ikke var nok i sig selv, kan han altså her dagen derpå også grue sig over, at episoden er gået viralt på internettet.

Se den herunder:

Sponsoreret indhold