Viralt27. februar 2023

6-årig pige vansiret: Kommer aldrig til at smile igen

Det havde tragiske konsekvenser for amerikanske Lily Norton, da hun blev bidt i ansigtet af en pitbull
Den lille pige Lily Norton var igennem en 12 timers lang operation, der efterlod hende med 12 sting i ansigtet. 
Den lille pige Lily Norton var igennem en 12 timers lang operation, der efterlod hende med 12 sting i ansigtet.
 Foto: GoFundMe

For 6-årige Lily Norton vil livet aldrig blive det samme igen, efter hun tidligere på måneden blev skambidt af en pitbull.

Efter angrebet blev hun bragt på hospitalet i Boston, hvor hun undergik en operation, der varede 12 timer og efterlod hende med mere end 1000 sting i ansigtet.

Det fortæller en ven af familien ifølge People.

- Hendes spytkirtler virker ikke, og lægerne siger, at hun ikke vil være i stand til at smile igen, fortæller vennen CJ Pitcher.

Ifølge pigens mor, Dorothy Norton, var familien taget over til nogle venner, der på daværende tidspunkt passede en hund.

- De skulle til at spille kort, så hun satte sig ned ved bordet, og hendes ven gik ned for at hente kortspillet, men så snart vennen kom tilbage på værelset, begyndte hun at skrige, fordi hunden havde bidt sig fast i Lilys ansigt, fortæller moren til et lokalt medie.

- Hun hader ikke alle hunde nu. Det har hun i hvert fald sagt til mig. Hun har bare ikke lyst til at se den hund igen, forklarer moren.

Lily Norton befinder sig stadig på hospitalet, hvor hun er under opsyn de næste mange dage.

Ifølge lægerne komme Lily Norton ikke til at kunne smile igen. 
Ifølge lægerne komme Lily Norton ikke til at kunne smile igen.
 Foto: GoFundMe

Vennen af familien har oprettet en GoFundMe-side for at samle ind til de mange udgifter i forbindelse med den tragiske ulykke. Der er indtil videre indsamlet over 400.000 kroner.

Sponsoreret indhold