Kendte23. september 2020

"Til middag hos": André Babikian var årsag til, en mand fik tæsk

Skuespilleren glemmer aldrig en tur til Indien, hvor en mand måtte bøde for, at Babikian brød reglerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thm_e3_02.jpg
 Foto: NENT Group

I aftenens afsnit af "Til middag hos" gæster Silas Holst, Claire Ross-Brown og Katerina Pitzner skuespilleren André Babikian.

Under middagen fortæller den 47-årige skuespiller, at Indien er et helt specielt land for ham, og at han for 25 år siden var ude for en ret så voldsom oplevelse.

Han og en ven hyrede en indisk mand til at sejle dem ned af Ganges-floden, så de kunne overvære de religiøse ligbrændinger ved flodbredden.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/thm_e3_12.jpg
 Foto: NENT Group

Der bliver åbnet op for det helt private, når "Til middag hos" i aften gæster skuespiller André Babikian. Foto: NENT Group

Her ville skuespilleren gerne tage et foto, men manden i båden bad ham om at lade være. Babikian gjorde det alligevel, og da det viste sig, at han havde glemt at slå blitzen fra, fik det alvorlige konsekvenser.

- Så ror han ind mod bredden, og så står der to politibetjente med sådan nogle høje bambuskæppe, genkalder han om episoden.

- Så gennembanker de ham, fortæller han sine målløse gæster.

Skuespilleren fortæller, hvor stort et indtryk den voldsomme episode har gjort på ham:

- Det er jo en historie, jeg nu kan huske på 25. år. Så det er bestemt en historie, der har sat sig i mig, og som på nogle områder har været definerende for den person, jeg er i dag.

Sponsoreret indhold