Tech23. januar 2023

Spotify i massefyring: Over 500 medarbejdere bliver smidt ud

Endnu en tech-gigant drysser fyringssedler ud over sin virksomhed
Spotify har ellers den seneste tid tjent styrtende med penge, fordi de lancerer podcasts. Det fortæller administrerende direktør, Daniel Ek, i sin opdatering.
Spotify har ellers den seneste tid tjent styrtende med penge, fordi de lancerer podcasts. Det fortæller administrerende direktør, Daniel Ek, i sin opdatering.
 Foto: Ritzau Scanpix

Microsoft startede ud med med 10.000 fyringer.

Så kom Google og toppede den med 12.000 fyringer - Det er altså, hvad der svarer til hele Vordingborg by.

Og nu er det så blevet Spotifys tur.

Tallet er ikke ligeså skræmmende, men over 500 medarbejdere i Spotify har de seneste dage fået en besked fra chefen om, at deres skrivebord skal ryddes.

Helt præcist er der tale om 6 procent af virksomhedens ansatte.

Det skriver Spotify selv, langt nede i deres seneste nyhedsopdatering. Der var andre ting, der lige var sjovere at melde ud først, viser det sig.

Opdateringen, som er skrevet af den administrerende direktør Daniel Ek, slutter hele sin skrivelse således:

- Og igen, til dem af jer, der tager afsted, takker jeg jer for alt, hvad I har gjort for Spotify, og jeg ønsker jer al mulig succes i fremtiden.

Spotify, som blev grundlagt af vores naboer i Sverige af Daniel Ek og Sven Hans Martin Lorentzon, havde før fyringsrunden 8605 medarbejdere.

Sponsoreret indhold