Mette Frederiksens nye plan: Færre penge til at holde techgiganter i ørerne
I en tid, hvor Danmark bliver mere og mere digitaliseret, mens kunstig intelligens (AI) og andre former for teknologi vinder hastigt frem, giver det ingen mening, at Datatilsynet skal spare.
Sådan lyder kritikken ifølge Dagbladet Information fra en række fagfolk, som ikke kan se meningen i, at Datatilsynet med den seneste finanslov mister fem millioner kroner af dets budget. Det svarer til en nedgang på cirka ti procent sammenlignet med finansloven for 2022.
Udviklingen af Datatilsynets bevilling "skal ses i lyset af, at Datatilsynets bevilling – som en række andre statslige driftsbevillinger – er omfattet af et omprioriteringsbidrag på to procent årligt", samt at tidligere bevillinger er faldet bort, skriver Justitsministeriet i en mail.
- Det er en vanvittigt dårlig idé.
Pernille Tranberg, it-ekspert
Pernille Tranberg, der er medlem i regeringens Bigtech-ekspertudvalg, er en af dem, der er kritisk over for beslutningen.
- Det er en vanvittigt dårlig idé i en tid, hvor data spiller en større og større rolle, siger hun til Information.
Også Anette Høyrup, der er chefjurist i Forbrugerrådet Tænk og medlem af Dataetisk Råd, synes, det er dårlig timing, at tilsynet skal spare.
- Det er en smule tonedøvt at beskære dem. Vores samfund udvikler sig helt vildt, når det kommer til kunstig intelligens, nye chatfunktioner og sociale medier. Det er positivt, men det rationelle ville være at styrke tilsynet, så datatilsynet proaktivt kan sikre, at for eksempel vores børn bliver beskyttet online, siger hun.
Debatten om teknologi og i særdeleshed kunstig intelligens er taget til i de seneste måneder efter lanceringen af chatbotten ChatGPT 4 og dens forgængere.
Også det sociale medie Snapchats chatbot har tiltrukket sig opmærksomhed og har blandt andet i Information fået kritik for at høste små børns data. Eksempelvis påpegede Red Barnet i den forbindelse, at snapchats nye My Ai bør være et "wakeupcall" for lovgivning på området.
Sådan arbejder tilsynet
Datatilsynet er en uafhængig tilsynsmyndighed med ansvar for at sikre, at databeskyttelse og datalovgivning bliver overholdt, for eksempel ved at der ikke sker brud på datasikkerhed og lignende.
Tilsynet rådgiver og vejleder både myndigheder og private virksomheder.
Men muligheden for at hamle op med techgiganterne bliver ikke bedre af, at Datatilsynet i den nyeste finanslov slankes, mener Mikkel Flyverbom, der er medlem af regeringens dataetiske råd og professor på CBS.
- Vi er i en tid, hvor vi har mere brug for et stærkt datatilsyn end nogensinde før.
- Det er dem, der er med til at håndhæve og implementere den lovgivning, der er brug for, siger han til Information.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) inden Informations deadline.