Tech22. maj 2023

Mark Zuckerbergs Meta kommer med nyt medie: Minder meget om Twitter

Mon Elon Musk ryster i bukserne over det nye medie, Meta vil lancere?
Mark Zuckerberg er 39 år og har været med til at grundlægge blandt andet Facebook.
Mark Zuckerberg er 39 år og har været med til at grundlægge blandt andet Facebook.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Instagram, Facebook, WhatsApp og Messenger er bare nogle af de voldsomt populære apps, Mark Zuckerbergs Meta ejer.

Og nu tyder det på, at selskabet pønser på noget nyt, som minder om en af deres konkurrenter, nemlig Twitter, der er ejet af milliardæren og iværksætteren Elon Musk.

Appen har ikke et officielt navn, men ifølge flere internationale medier herunder socialmediatoday bliver appen kaldt Barcelona i skrivende stund - det er ikke officielt og skal forstås som et midlertidigt navn.

Udseendet på appen fik for alvor set dagens lys, da en bruger på Twitter, der kalder sig Lia Haberman, viste lækkede skærmbillede fra et slideshow, der viser appen i brug.

Således er den nye app angiveligt blevet præsenteret i slideshowet.
Således er den nye app angiveligt blevet præsenteret i slideshowet.
 Foto: Lia Haberman

Ifølge Lia Habermans oplysninger, vil man i appen kunne skrive tekster på 500 tegn.

Det er mere end på Twitter, som har 280 tegn, medmindre man betaler for flere, og færre end på Instagram, hvor det er muligt at skrive 2.200 tegn.

I "Barcelona" vil man ifølge Lia Haberman have mulighed for at smide billeder og videoer op på samme vis som på Twitter, og man kan logge direkte ind på appen ved brug af sin instagramkonto.

Folk, der bruger appen, har mulighed for at kommentere, like og dele de opslag, de har lyst til. Hvilket igen minder meget om Elon Musks Twitter.

Elon Musk har en masse virksomheder bag sig. Blandt andet Tesla, SpaceX, The Boring Company og PayPall. I dag ejer han Twitter.
Elon Musk har en masse virksomheder bag sig. Blandt andet Tesla, SpaceX, The Boring Company og PayPall. I dag ejer han Twitter.
 Foto: Ritzau Scanpix

Både de ord og konti, man har blokeret på Instagram, vil angiveligt følge med over på "Barcelona".

Hvornår, appen udkommer, er ikke offentligt endnu. Nogle spår, at det sker i slutningen af juni. Andre mener, der kan gå længere tid.

Sponsoreret indhold