Kryptointeressen falder drastisk

Knap halvdelen af de handler, der blev lavet 1. januar 2022, er udeblevet samme dato i 2023.
Helt konkret blev der 1. januar 2022 handlet for 54,78 milliarder dollars på det globale kryptomarked, hvor tallet i år ligger på 22,95 milliarder dollars.
Det er et fald på hele 46 procent.
Bitcoin.com skriver om udviklingen, og de uddyber, at det er det laveste antal handler i to år.
Sidder du inde med kryptovaluta, betyder det dog ikke, at du nødvendigvis skal skal gå i panik over den negative udvikling.
Ifølge bitcoin.com kan der nemig være to årsager til, hvorfor der er lav interesse i de virtuelle mønter.
Enten er det, fordi markedet er så stabilt, at folk ikke har brug for at handle frem og tilbage og spekulere i priserne på de forskellige valutaer.
For kryptovalutaer har en historik for at lege Svend Svingarm i deres værdi. Eksempelvis skrev vi tidligere om Bitcoins enorme fald i fjor.
Den anden årsag til det stille marked kan også være, at folk, der ejer krypto, har det fint med den mængde, de ejer, og derfor ikke føler sig nødsaget til at skulle handle yderligere.
Bitcoin er stadigvæk den mest udbredte kryptovaluta på markedet og er i skrivende stund 118.120 kroner værd per styk.