Tech24. august 2022

Er Facebook nede? Flere brugere ser kun kendis-sider

Kendte profiler er det eneste som dukker op i brugernes feed
Facebook har haft problemer med sit feed siden klokken 07.30 dansk tid. 
Facebook har haft problemer med sit feed siden klokken 07.30 dansk tid.
 Foto: Thomas Trutschel/AP/Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Opdatering: Facebook har nu bekræftet, at nogle brugere har problemer med deres Facebook-feed

Flere facebook-brugere oplever lige nu et meget underligt feed, når de åbner appen på deres mobil.

De normale venneopdateringer og forslåede artikler er nemlig skiftet ud med folk, der skriver til kendte mennesker.

På hjemmesiden downdetector.dk, hvor brugere kan rapportere et problem på en given hjemmeside, fremgår det da også, at Facebook ser ud til at have drillet flere hundrede brugere.

Problemet ser ud til at være startet omkring 07.30.

På twitter har flere brugere travlt med at dele skærmoptagelser af deres feed, som ganske rigtigt kun viser kendishenvendelser.

Det er tilsyneladende kun kendte, som man "synes godt om", som popper op på feedet.

I eksemplet herunder skriver folk sig til Justin Bieber, Coldplay og Kevin Heart.

Til DR Nyheder bekræfter Facebook problemet.

- Vi er klar over, at nogle brugere har problemer med deres Facebook-feed. Vi arbejder så hurtigt som muligt på at få alting tilbage til normalen, og beklager ulejligheden, siger Metas nordiske kommunikationschef, Regitze Reeh.

SE og HØR følger sagen løbende.

Sponsoreret indhold