Streaming13. september 2022

Zendaya skriver historie til aftenens Emmy-uddeling

Den unge "Euphoria"-stjerne stjal showet, da der mandag aften blev uddelt priser til årets bedste serier
Zendaya poserer med den Emmy, hun vandt natten til tirsdag for sin rolle i serien "Euphoria".
Zendaya poserer med den Emmy, hun vandt natten til tirsdag for sin rolle i serien "Euphoria".
 Foto: Jae C. Hong/AP/Ritzau Scanpix

"Euphoria"-stjernen Zendaya havde sig noget af en fortryllende mandag aften.

Der blev nemlig afholdt stor seriefest i Los Angeles i forbindelse med den årlige Emmy-uddeling, hvor der skulle uddeles gyldne statuetter ud til årets bedste, sjoveste og vildeste serier.

Og endnu en gang kunne den 26-årige Zendaya løbe med en del af æren.

Hun scorede nemlig prisen for "Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie" for sin rolle som Ruth i HBO-serien "Euphoria".

Zendaya løb med prisen "Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie".
Zendaya løb med prisen "Bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie".
 Foto: Ritzau Scanpix

Zendayas sejr betyder, at hun nu er den yngste hovedrolleindehaver til at have vundet en Emmy hele to gange. Hun er i samme omgang også den første sorte kvinde til at vinde to gange.

Skuespiller Viola Davis er den eneste anden sorte kvinde, der har vundet en hovedrolle-Emmy. Det skete i 2015 for rollen son Annalise Keating i serien "How To Get Away With Murder".

Zendaya vandt sin førse Emmy-pris i 2020. Dengang skrev hun også historie ved at være den yngste Emmy-vinder nogensinde.

"Euphoria" løb med i alt seks Emmy-priser ved nattens uddeling.

Lee Jung-jae modtager sin Emmy for bedste mandlige hovedrolle i serien "Squid Game". 
Lee Jung-jae modtager sin Emmy for bedste mandlige hovedrolle i serien "Squid Game".
 Foto: Phil Mccarten/AP/Ritzau Scanpix

Sejr til "Squid Game"

Det var dog ikke kun Zendaya, der kunne skrive Emmy-historie i nat.

Også den 49-årige "Squid Game"-skuespiller Lee Jung-jae markerede sig i nat, da han vandt prisen for "Bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie".

Han er nemlig den første skuespiller i en ikke-engelsksproget serie, der har vundet lige netop den kategori.

"Euphoria" kan streames på HBO Max.
"Squid Game" kan streames på Netflix.

Sponsoreret indhold