Streaming25. juli 2022 (opd. 27. juli 2022)

“Vi drukner i rod”: Lars har 804 cd’er men ingen afspiller

I aftenens afsnit af TV 2-programmet “Vi drukner i rod”, skal der sorteres til den store guldmedalje
Lene Beier kommer endnu en gang en familie til undsætning, så der kan komme styr på rodet. nbsp;
Lene Beier kommer endnu en gang en familie til undsætning, så der kan komme styr på rodet.
 Foto: Anders Brohus/Tv2

Det er blevet mandag, og en ny uge er startet, og hvilken måde er bedre at slå ugen i gang på, end at se Lene Beier hjælpe danske familier med at få styr på deres rod?

Programmet blev i sidste uge set af knap en halv million danskere, der hver uge tænder for fjernsynet for at se, hvordan familierne klarer sig ud af de rodede situationer.

I ugens afsnit er Lene Beier og hendes hold taget til Ringsted for at hjælpe en familie på fem, hvor rodet er steget dem til hovedet, og en oprydning nu er blevet uoverskueligt.

Ondt i maven

48-årige Lars og 37-årige Charlotte bor med deres tre døtre i et parcelhus i Ringsted på 157 kvadratmeter, hvor vasketøj, sko og gamle sager har de seneste seks år hobet sig op, så de nu ikke kan se, hvordan de nogensinde skal komme rodet til livs.

Kom der uventede gæster, fik de ondt i maven og blev flove over, hvordan hjemmet så ud. Men i aftenens afsnit kommer hjælpen.

Det er ikke kun forældrene, der har mere end nødvendigt. De tre piger i hjemmet mangler bestemt ikke noget. 
Det er ikke kun forældrene, der har mere end nødvendigt. De tre piger i hjemmet mangler bestemt ikke noget.
 Foto: Anders Brohus/Tv 2

804 cd’er

Da alle familiens ting bliver samlet sammen, sorteret og flyttet ind i en hal, kan de pludselig se, hvor mange ting, de i årenes løb er kommet ind gennem døren.

En af de ting, der overrasker Lene Beier mest er Far Lars’ samling af cd’er. Siden han var helt ung, har han været stor fan af heavy metal og i sin tid havde en samling på over 1200 cd’er.

Mange af dem har Lars selv solgt, men der er stadig 804 cd’er, der står og fylder på loftet. Til Lene Beiers undring er der dog ikke nogen cd-afspiller, så cd’erne er praktisk talt ubrugelige i hjemmet.

Store samlere

Derudover havde familien også samlet over 1000 stykker børnetøj, mens mor Charlotte havde ekstreme mængder makeup.

Om familien formår at halvere deres ejendele, mens holdet får ryddet op og gjort det godt i hjemmet, kan du se i aften klokken 20 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold