Streaming15. maj 2024

Ventetiden er forbi: Her kan ”Dune: Part Two” streames

Efter at have solgt over 300.000 billetter i danske biografer kan storværket ”Dune: Part Two” snart ses hos HBO
"Dune: Part Two" kan ses på Max fra 21. maj.
"Dune: Part Two" kan ses på Max fra 21. maj.
 Foto: HBO

Er du en af dem, der endnu ikke har set Denis Villeneuves nyeste film i fortællingen om den unge hertug Paul Atreides, er der godt nyt.

Fra på tirsdag den 21. maj vil den nemlig kunne ses på streamingtjenesten Max.

”Dune: Part Two” har høstet stor ros blandt anmeldere og biografgæster, der blandt andet har kvitteret for de to timer og 46 minutters film med en score på hele 8,7 ud af 10 på filmsiden IMDB.

Herhjemme har opfølgeren til ”Dune” fra 2021 solgt flere end 330.000 billetter i danske biografer.

Hovedrollen indtages igen af 28-årige Timothée Chalamet, der blandt andet spiller over for 27-årige Zendaya, hvis rolle er markant større end i den første film.

Fans af universet kan desuden glæde sig over, at der også arbejdes på en tredje film i ørkenuniverset.

Dog vides det endnu ikke, hvornår del tre får premiere.

Sponsoreret indhold