Annonce
Streaming3 timer siden

Tyra Banks' "Americas Next Top Model" slagtes i ny dokumentar

Tyra Banks står for skud i en ny Netflix-dokumentar, der afslører mørke sider af "America's Next Top Model"
Tyra Banks i 2017.
Tyra Banks i 2017.
 Foto: MEGA
Annonce

LÆS OGSÅ: Stort galleri: Hjemme hos Tyra Banks

Et af 00'ernes største reality-fænomener får nu et knusende opgør i en ny Netflix-dokumentar.

"Reality Check: Inside America's Next Top Model" lover at løfte sløret for de kontroversielle metoder bag det ikoniske modelprogram, der på sit højeste havde op til 100 millioner seere verden over.

Og allerede i traileren er tonen sat: En af seriens producere kalder programmet for "et monster".

I dokumentaren, der får premiere 16. februar, medvirker tidligere deltagere, vindere, producere og dommere – heriblandt Jay Manuel, J. Alexander og Nigel Barker.

Men det er især programmets vært og skaber, Tyra Banks, 52, der nu står i stormens centrum.

I traileren antyder hun nemlig, at det var seerne, der krævede det ekstreme indhold:

Annonce

- Det var meget intenst, men I krævede det, så vi blev ved med at pushe mere og mere, siger Tyra.

Udtalelsen har fået fansene til at rase på de sociale medier, hvor mange mener, at hun forsøger at fraskrive sig ansvaret.

Blackface og voldsofre

"America's Next Top Model" fik hele 24 sæsoner mellem 2003 og 2018 og blev eksporteret til utallige lande verden over.

Annonce

Men i de senere år er serien blevet genstand for massiv kritik for kropsshaming, promovering af usunde skønhedsidealer, følelsesmæssig manipulation af deltagerne og flere kontroversielle fotoshoots.

Blandt de mest kritiserede elementer er episoder med blackface, modeller, der poserer som døde eller voldsofre, samt udfordringer, der satte deltagerne i fysisk og psykisk pressede situationer.

Annonce

Producent Ken Mok lægger da heller ikke skjul på alvoren i dokumentaren:

- Der var et øjeblik, hvor jeg indså: "Åh gud, jeg tror vi har skabt et monster."

Først i de senere år er kritikken for alvor eksploderet, særligt efter at gamle klip og hændelser har fået nyt liv på TikTok og X.

Nu får seerne altså chancen for at se, hvad der egentlig foregik bag kameraerne.

Se traileren for dokumentaren "Reality Check: Inside America's Next Top Model" her:

Annonce

Sponsoreret indhold