Streaming5. januar 2023

Tvunget til sex: Romeo og Julie-skuespillere sagsøger Paramount

To tidligere børneskuespillere sagsøger Paramount for 500 millioner dollars på grund af sexscene
Olivia Hussey and Leonard Whiting fra filmen Romeo og Julie sagsøger Paramount over 50 år gammel sexscene. 
Olivia Hussey og Leonard Whiting fra filmen Romeo og Julie sagsøger Paramount over 50 år gammel sexscene.
 Foto: Ritzau Scanpix

De to hovedroller fra filmen Romeo og Julie fra 1968 sagsøger Paramount på grund af seksuel udnyttelse.

Det skriver flere internationale medier heriblandt, Variety.

Olivia Hussey og Leonard Whiting var blot 15 og 16 år gamle, da de angiveligt skulle være blevet tvunget til at indspille en sexscene af den italienske instruktør Franco Zeffirelli.

De to skuespillere, der nu er i 70'erne, hævder, at den afdøde instruktør dengang forsikrede dem begge om, at de ikke skulle optræde nøgne i filmen, men at de istedet ville blive iført hudfarvede-beklædningsgenstande.

De to skuespillere blev castet til at spille Romeo og Julie som blot 15 og 16 år gamle. 
De to skuespillere blev castet til at spille Romeo og Julie som blot 15 og 16 år gamle.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Men ifølge anklageskriftet talte instruktøren altså usandt, da de to daværende teenagere begge endte med at optræde i filmen uden tøj på.

Ifølge de to skuespillere pressede instruktøren dem i sidste ende til at smide tøjet, da han mente, at det var nødvendigt for, at filmen ville få succes.

Og det har nu ført til, at Olivia Hussey og Leonard Whiting sagsøger filmselskabet Paramount for svimlende 500 millioner dollars svarende til 3,5 millarder danske kroner.

- De stolede på Franco. Som 16-årige skuespillere stolede de på, at han ikke ville udnytte deres tillid. Franco var deres ven, og hvad kan man gøre som16-årig? Der er ingen muligheder. Der var ingen "MeToo", siger en repræsentant for de to skuespillere.

Paramount har endnu ikke svaret på anklagen.

Filmen fra 1968 var en kæmpe succes og blev nomineret til hele fire Oscar-priser. Den kan streames på Google play.

Sponsoreret indhold