Streaming28. februar 2023

TV 2 Zulu lukker og bliver til Echo

Efter 23 år er det slut med TV 2 Zulu
Pressemøde ved præsentationen af TV 2 ZULU af daværende direktør for TV 2 Cristina Lage Hansen.
Pressemøde ved præsentationen af TV 2 ZULU af daværende direktør for TV 2 Cristina Lage Hansen.
 Foto: Sif Meincke/Ritzau Scanpix

Efter 23 år i luften er det nu slut med ungdomskanalen TV 2 Zulu.

I stedet for at tage navn efter et afrikansk sprog, skifter kanalen nu navn til TV 2 Echo.

Det skriver TV 2.

Zulu har siden 2000 været et tilbud til unge, og det vil den nye kanal fortsætte med.

– Det er en helt central opgave for os at blive ved med at være relevante for de mere end 800.000 danskere, der er mellem 20 og 30 år, og sikre, at vi er med til at starte samtaler, skabe nysgerrighed og inspiration med en styrket tilstedeværelse der, hvor målgruppen befinder sig, siger TV 2s indholdsdirektør, Lotte Lindegaard i en pressemeddelelse.

Echo er ikke et nyt navn hos TV 2. Echo er en redaktion, der siden 2018 har lavet alternativ aktualitetsindhold til unge fortalt af ligesindede.

Ind til nu er indholdet fra TV 2 Echo udkommet på sociale medier samt tv2.dk.

Ifølge Ekstra Bladet er det også slut med prisuddelingen Zulu Awards, det skifter i stedet navn til Echoprisen.

TV 2 Echo går i luften som tv-kanal den 27. marts.

Keld Reinicke (tv.) og Palle Strøm var i sin tid med til at starte TV 2 Zulu.
Keld Reinicke (tv.) og Palle Strøm var i sin tid med til at starte TV 2 Zulu.
 Foto: Jesper Stormly Hansen/Ritzau Scanpix

Sponsoreret indhold