Streaming15. august 2025
TV 2 afslører: Der kommer ny sæson af "Sygeplejeskolen"
Der kommer endnu en sæson af det populære TV 2-program "Sygeplejeskolen". Det har TV 2 netop afsløret

Der kommer også en sæson otte.
Foto: Gregers OvervadSæson syv af TV 2's populære serie "Sygeplejeskolen" er lige på trapperne.
Men det bliver ikke den sidste.
Der kommer nemlig endnu en sæson, har TV 2 lige afsløret på pressemødet for den kommende sæson.
- Vi er glade for, at der kommer en sæson syv om lidt, men udover det kan vi også annoncere, at der også er en sæson otte på vej, TV 2s executive producer på serien, Ann-Alicia Thunbo Ilskov.
Sæson syv af 'Sygeplejeskolen' har premiere søndag 14. september på TV 2 Play og TV 2 Charlie, hvor der er gensyn med store navne som Molly Egelind, Neel Rønholt og Andreas Jebro.
"Sygeplejeskolen" rullede første gang over skærmen helt tilbage i 2018, og der er altså ikke udsigt til, at den stopper lige foreløbig.