
Timothée Chalamet vandt stort: Men denne film snuppede hovedprisen
Stjernerne badede i priser
LÆS OGSÅ: Timothée Chalamet til Kylie - jeg elsker dig
Timothée Chalamet tog natten til mandag et afgørende skridt mod årets Oscar-kamp med sin sejr som Bedste mandlige hovedrolle ved årets Critics’ Choice Awards.
Hans præstation i "Marty Supreme" blev her hyldet som karrierens stærkeste, og prisen giver den 30-årige skuespiller et solidt rygstød op til uddelingen af verdens mest prestigefyldte filmpris til marts.
Paul Thomas Andersons krigsdrama "One Battle After Another" blev både kåret som Bedste film og fik hæder for både instruktion og manuskript.
Ryan Cooglers "Sinners" markerer sig også stærkt med fire priser, herunder Bedste originale manuskript og Bedste unge skuespiller til Miles Caton.

På skuespillersiden hev Jacob Elordi en sejr hjem som Bedste mandlige birolle for sin uhyggelige præstation i Netflixs gotiske nyfortolkning "Frankenstein", mens Amy Madigan vandt kvindernes tilsvarende kategori for "Weapons".
Aftenens største tv-vinder blev uden tvivl Netflix’ ungdomsdrama "Adolescence", som vandt Bedste miniserie og hele tre skuespillerpriser.
Stephen Graham tog hovedprisen, mens Owen Cooper og Erin Doherty fik anerkendelse for deres biroller.

Serien har været et fænomen siden premieren og ligner allerede nu et globalt gennembrud for de unge talenter.
Apple TV markerer sig ligeledes med komedieserien "The Studio", der vandt både Bedste komedieserie og skuespillerpriser til Seth Rogen og Ike Barinholtz.
På dramasiden snupper HBO Max’ "The Pitt" hovedprisen og skuespillerpriser til både Noah Wyle og Katherine LaNasa, mens Rhea Seehorn får ros for sin præstation i "Pluribus".
