”Stories for millioner”: Influencer Mathilde Olsen kræver undskyldning fra Pernille Lotus efter adhd-kommentar

– De profiler, jeg er mest nervøs for, er nogle af vores TikTok-piger. Især sådan en som Mathilde Olsen, som har adhd. Det kan være farligt for et brand som Lunar at samarbejde med personer, som har en diagnose, en adhd-diagnose.
LÆS OGSÅ: ”Stories for millioner”: Så meget tjener influencernes stenrige agenter
– Men det giver også supergod mening, fordi personer med adhd har behov for de mest simple produkter for at leve så simpelt som muligt.
Sådan siger CEO i CUBE Denmark, Pernille Lotus, i anden sæson af ”Stories for millioner”.
"Stigmatiserende"
Ordene falder i afsnit fem, hvor hun planlægger et pitch for den digitale bank Lunar, der beder om nye bud på markedsføring gennem influencers.
– Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi lever i 2023, og en SÅ uvidende person kan tillade sig at udtale sig på åben skærm på den måde.
Mathilde Olsen, influencer
Under mødet siger Pernille Lotus om influencerne Mathilde Olsen og Sonja Lovdal, at hun ikke ville tøve med at arbejde sammen med dem, men:
– Det handler om, hvorvidt I vil forbindes med folk, der har en diagnose.
TikTok’er Mathilde Olsen siger til SE og HØR, at hun finder udtalelsen om adhd stigmatiserende og føler sig hængt ud i programmet.
– Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi lever i 2023, og en SÅ uvidende person kan tillade sig at udtale sig på åben skærm på den måde.

Ønsker ikke at udskamme nogen
Pernille Lotus har ifølge Mathilde Olsen kontaktet hende privat og sagt, hun er ked af, at hun har sat influenceren i et dårligt lys, og at klipningen får det til at se ud, som om hun har sagt det modsatte af det, hun mente.
– Min mening er ikke at udskælde eller udskamme nogen, fordi jeg omfavner faktisk alle mennesker.
Pernille Lotus, CEO i CUBE Denmark
Hun har også lagt en video på Instagram, hvor hun siger:
– Jeg har brug for at sige, at jeg ikke sætter mennesker i bås. Uanset om man har OCD eller angst – som jeg selv har og har lidt rigtig meget af – eller om man har adhd, som er noget af det, der er blevet taget ud af kontekst til et kundemøde, hvor jeg er.
– Jeg ønsker på ingen måde at udskamme eller sætte nogen i bås, det skal I virkelig vide. Mit største håb er, at store kommercielle virksomheder – uanset om det er store produkter eller biler eller hvad det er, man forsøger at sælge – at man faktisk vil omfavne rigtige og virkelige mennesker, som står frem med det, de har på hjerte. Uanset diagnose eller ej.
– Når man laver tv, så bliver tingene klippet sammen nogle gange på en uhensigtsmæssig måde, og min mening er ikke at udskælde eller udskamme nogen, fordi jeg omfavner faktisk alle mennesker.
Udtalelsen er ledsaget af en tekst, som du kan læse her:
Det er ikke godt nok
Den undskyldning godtager Mathilde Olsen ikke.
Hun mener, at Pernille Lotus skyder skylden på DR og klipningen i stedet for at give influenceren en oprigtig undskyldning.

– Hun siger ikke undskyld for at have sagt det, hun siger undskyld for, at det er klippet forkert. Det irriterer mig grænseløst, at hun ikke kan erkende, at hun har sagt noget, som har stødt mange mennesker, siger Mathilde Olsen.
– Kig ud over din egen næsetip og sig: ”Jeg har lavet en fejl”.
SE og HØR har forholdt Pernille Lotus kritikken. I et skriftligt svar forklarer hun udtalelsen om det "farlige" i at samarbejde med influencere, der har en diagnose, ligesom hun svarer på Mathilde Olsens efterlysning af en undskyldning:
Pernille Lotus' svar: Jeg vil gerne sige undskyld
– Jeg har taget mig tid til at tænke over hele denne sag og over mine udtalelser i ‘Stories for Millioner’. Selv om mit formål udelukkende var at brobygge mellem influencers med adhd og virksomheder, er jeg blevet klar over, at mine ord førte til misforståelser – uanset kontekst. Jeg vil gerne sige undskyld til alle dem, jeg måtte have såret. Det har aldrig været min mening. Dette gælder i særdeleshed også Mathilde og de øvrige influencere.
Derudover henviser Pernille Lotus til dette opslag på LinkedIn: