Streaming25. september 2023

Store ændringer på vej hos TV 2: Skifter navn på nyhedsudsendelser

Følger du nyhederne på TV 2, vil du snart bemærke, at der sker store forandringer i TV 2's nyhedsudsendelser
Cecilie Beck vært på nyt program
TV 2 News udvider kanalens udvalg af programmer med et nyt nyhedsprogram, der hedder "Newsroom".
 Foto: Miklos Szabo/TV 2

Et fast hold værter, et nyt program og navneskift på samtlige nyhedsudsendelser om aftenen skal fra 2. oktober markere et nyt TV 2 News.

De store forandringer hos TV 2 skyldes, at seerne i højere grad streamer nyheder.

Det skriver TV 2.

Indtil nu har TV 2 og TV 2 News sørget for hver deres nyhedsproduktion, men fremover skal aftennyhederne høre under TV 2 News, og det betyder altså, at aftenudsendelserne ændrer navn.

Det der nu hedder 18 Nyhederne bliver til 18 News, 19 Nyhederne bliver til 19 News og 21.30 Nyhederne bliver til 21.30 News.

Nyt program på vej

Det er ikke kun seerne, der på skærmen mærker store forandringer, også ansatte hos News mærker et stort skift.

Aftenudsendelserne bliver nemlig fra oktober sendt fra Odense, mens morgenyhederne fortsat sendes fra København.

Derudover kommer der et nyt nyhedsprogram til TV 2 News, der skal hedde "Newsroom".

De faste værter på programmet bliver Cecilie Beck, Miriam Zesler, Troels Mylenberg og Søren Lippert. De kommer til at engagere sig mere i de enkelte nyheder, når Newsroom sendes mandag til torsdag fra 22 til 23.

– Seerne kommer til at opleve værterne på en ny måde, fordi de har noget på hjerte og tager dagens største historier under kærlig behandling. De får mere tid til at komme i dybden med deres interview og få flere nuancer og perspektiver frem, siger chefredaktør på TV 2 News.

Sporten bliver fremover en del af 17 News, 18 news og 21.30 News, og dermed dropper TV 2 Sporten, der ellers plejer at sende kl. 22.10.

Sponsoreret indhold