Streaming13. oktober 2022

Sofie Linde springer ud som podcast-vært

"X Factor"-vært Sofie Linde er her der og alle vegne. Nu er hun også at finde på Podimo, hvor hun sammen med Frida Brygmann driver deres nye podcast "VOXEN"
Sofie Linde plejer at have mere bevægelse i sine billeder, end der er i de billeder, hun har fået taget for lingerifirmaet 
Sofie Linde har taget en ny kasket på - nu er hun også podcastvært.
 Foto: Hanne Juul

TV-vært, influencer, undertøjsmodel ...

Sofie Lindes CV er langt, men nu tilføjer hun endnu et nyt punkt til den imponerende samling af titler. Hun springer således ud som podcastvært.

Det gør hun sammen med veninden Frida Brygmann. Deres podcast kalder de "VOXEN", fordi den handler om hvor hårdt det til tider er at være netop det. Voksen.

- Fik du nu betalt din elregning? Får du nogensinde malet den tallerkenrække, du har snakket om uafbrudt siden starten af 2021? Og husker du at fylde salt og afspændingsmiddel i din opvaskemaskine? Og hvem fanden er du i det hele taget?, er nogle af de emner, de ifølge programbeskrivelsen tager under kyndig behandling i den nye podcast.

Frida Brygmann og Sofie Linde har gjort deres venskab professionelt. Nu er de blevet fællesbestyrere af podcasten "VOXEN".
Frida Brygmann og Sofie Linde har gjort deres venskab professionelt. Nu er de blevet fællesbestyrere af podcasten "VOXEN".
 Foto: Mikael Rieck

Skulle du også gå rundt og føle dig voksen og ensom, kan du faktisk give dit besyv med. For de to damer reklamerer med en telefonsvarer, som de opfordrer lytterne til at ringe ind på med dine voksenlivsbetragtninger.

- Faktisk laver vi den her podcast, fordi vi, jeg Sofie Line og min medvært Frida Brygmann, vi føler, vi har manglet den her podcast, siger hun og fortsætter:

- Og vi håber også, at flere af jer vil føle jer set, når vi snakker om at blive voksen. Og forhåbentligt hen ad vejen finde nogle svar på, hvorfor det er så forbandet hårdt og svært at blive ældre. Det kom bagpå os, indleder Sofie Linde premiereafsnittet.

Frida Brymanns efternavn klinger bekendt. Hun er datter af den sjove skuespiller og entertainer Martin Brygmann. 
Frida Brymanns efternavn klinger bekendt. Hun er datter af den sjove skuespiller og entertainer Martin Brygmann.
 Foto: Kamilla Bryndum

Hun understreger, at podcasten dog ikke skal være en lang klagesang, der spiller på repeat uge efter uge, men at det skal fungere som et safe space, hvor man lige kan ventilere lidt - i mellem indkøb og betaling af regninger og andre meget voksne discipliner.

Frida Brygmanns efternavn klinger nok bekendt. Hun er, som ovenstående billede afslører, datter af Martin Brygmann. Hun er børnebogsforfatter og sanger. Hun har sønnen Monty med debattør Nima Zamani.

Frida Brygmann danner par med debattør Nima Zamani. Sammen har de sønnen Monty på et år.
Frida Brygmann danner par med debattør Nima Zamani. Sammen har de sønnen Monty på et år.
 Foto: Thomas Laursen

Første afsnit er allerede tilgængeligt på Podimo og kan lyttes lige her.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Sofie Linde og Frida Brygmann.

Sponsoreret indhold