Streaming3. maj 2023

Søren Vester er færdig i ”I hus til halsen”: Her er hans efterfølger

Når 12. sæson af boligprogrammet bliver sendt, er det uden den gæve vestjyde Søren Vester. Han bliver erstattet af den nye dreng i klassen Kalle Thesbjerg
Søren Vester stopper som ekspert på "I hus til halsen". Han bliver afløst af Kalle Thesbjerg.
Søren Vester stopper som ekspert på "I hus til halsen". Han bliver afløst af Kalle Thesbjerg.
 Foto: DR/Hanne Juul

I 11. sæsoner har danske familie fået hjælp af et hold eksperter, der forandrer deres hus, så det forhåbentligt bliver nemmere for dem at sælge.

Igennem programmet har designeren Søren Vester været en fast del af det hold, der i nogle dage rykker ind i de usælgelige huse for at gøre dem mere salgbare.

Men nu er det slut med at se den vellidte DR-kendis i programmet. Han stopper efter eget ønske og bliver i den 12. sæson erstattet af Kalle Thesbjerg, skriver DR i en pressemeddelelse.

En del af familien

Ejendomsmægleren Line Franck og tømreren Dennis Lindequist fortsætter og kan være en god støtte til klassens nye dreng.

– Jeg glæder mig helt vildt til at lave "I hus til halsen". Jeg elsker at lave TV, og at få lov til at tage stafetten videre fra Søren og blive en del af hele "I hus til halsen"-familien er virkelig noget, jeg er stolt over.

50-årige Kalle Thesbjerg er uddannet dekoratør og autodidakt designer. Hen er oprindeligt vestjyde, men bor nu i Brønshøj med sin kone Martine. Parret har to døtre på 18 og 20 år.

Den nye designer i det populære program fortæller, at han elsker at gå til koncerter, sejle i kajak og stå på paddleboard i sin fritid, når han ikke bruger tid i sit sommerhus.

Sponsoreret indhold