Streaming18. december 2022

Slut efter 10 år: Cecily Strong stopper på "Saturday Night Live"

Når det populære underholdningsprogram ruller over skærmen fremover, kan Cecily Strong godt læne sig tilbage i sofaen foran fjernsynet - det bliver nemlig uden hende
Cecily Strong er den kvinde, der har været med i "Saturday Night Live" i flest år. nbsp;
Cecily Strong er den kvinde, der har været med i "Saturday Night Live" i flest år.
 Foto: Chris Pizzello/Invision/AP

Efter knap 10 år på programmet "Saturday Night Live" har den amerikanske skuespiller og komiker Cecily Strong valgt at gå nye veje.

Lørdag kom det nemlig frem, at hun ikke længere skal være en del af det populære underholdningsprogram.

Det skriver flere medier, heriblandt People.

Cecily Strong har været en fast del af "Saturday Night Live", der bliver sendt direkte i USA hver lørdag, siden hendes debut tilbage i 2012.

Her er hun blandt andet blevet anerkendt for sine roller i populære sketches, hvor hun har spillet alt fra Donald Trumps kone, Melania, til Arizona-guvernørkandidaten Kari Lake.

Men i går, lørdag, sagde hun altså farvel og tak til de mange trofaste seere, da hun havde sin sidste udsendelse efter hele 11 sæsoner.

– I aften sender vi en af de bedste, der nogensinde har gjort det, lød det på den officielle Instagram-profil for "Saturday Night Live", som delte nyheden med et billede, der havde følgende tekst:

– Vi kommer til at savne dig, Cecily.

Underholdningsprogrammet "Saturday Night Live" er blevet vist siden 1975, og indtil videre er der produceret hele 48 sæsoner af programmet.

Sponsoreret indhold