Streaming23. juli 2022

Skuespiller Joe Mantegna bekræfter: Nu kommer ny sæson “Criminal Minds”

Bedst som hitserien sendte sin afsluttende sæson forrige år, vender holdet nu endnu en gang tilbage til skærmen
Joe Mantegna
Joe Mantegna spillede rollen som David Rossi i den populære krimiserie. Nu vender han tilbage til skærmen.
 Foto: MEGA

For fans af “Criminal Minds” vil der snart være et ganske glædeligt gensyn med karakterer som David Rossi, Garcia og JJ Jareau.

For selv om den barske krimiserie kunne sende sit allersidste afsnit for mere end to år siden, så har streamingtjenesten Paramount+ valgt at genoplive serien.

Det har flere amerikanske medier bekræftet de seneste dage, herunder blandt andet Metro og Deadline, mens skuespiller Joe Mantegna selv kunne dele de glædelige nyheder på sin Facebook-profil for kort tid siden.

– Ja, det passer, Criminal Minds vender tilbage! Her er jeg der, hvor BAU vil samles igen, skriver han indledende og fortæller videre, at optagelserne vil begynde allerede i næste måned.

– Og ja, vi er alle meget spændte på at komme i gang igen, slutter han.

Artiklen fortsætter under opslaget

I løbet af de første 15 sæsoner kunne holdet, bestående af flere faste og skiftende karakterer gennem årene, for hvert afsnit opklare forskellige sager, mens enkelte gik igen over flere afsnit eller sæsoner.

Nu forlyder det dog, at teamet vil samles igen for at skulle opklare en enkelt sag over hele sæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet

Criminal Minds
JJ Jareau (A.J. Cook, red) og Penelope Garcia (Kirsten Vangsness, red.) vender begge tilbage i den nye sæson.
 Foto: MEGA

– Serien stoppede aldrig med at udvikle sig, og vi er enormt spændte på at kunne fortælle en masse nye historier for en ny generation af seere hos Paramount+, lyder det fra Nicole Clemens i en pressemeddelelse.

Indtil videre er det bekræftet, at Joe Mantegna, der spiller rollen som David Rossi, Kirsten Vangsness, der spiller rollen som Penelope Garcia, Adam Rodriguez, der spiller rollen som Luke Alez, A.J. Cook, der spiller rollen som JJ Jareau, Aisha Tyler, der spiller rollen som Tara Lewis og Paget Brewster, der spiller rollen som Emily Prentiss vil vende tilbage i den nye sæson.

Sponsoreret indhold