Streaming17. oktober 2022

Skandale under Jeffrey Dahmer-optagelser: Et rent helvede

En produktionsassistent kalder serien for "en af de værste serier", hun nogensinde har arbejdet på
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det var eftersigende ikke lutter lagkage at arbejde på Netflix-serien om Jeffrey Dahmer.
 Video: Netflix

Det er et af efterårets helt store seriehit, men for en række af de ansatte på "Monster: The Jeffrey Dahmer Story" var det bestemt ikke en god oplevelse.

Ryan Murphy-serien, der lige nu også er aktuel med thrillerserien "The Watcher", er tidligere blevet haglet ned af familier til seriemorderens ofre, men kritikken stopper ikke her.

En produktionsassistent, der var ansat på Netflix-serien, står nu frem med sine negative oplevelser under optagelserne.

Hun fortæller nemlig, at hun blev "behandlet forfærdeligt", mens hun arbejdede på serien, der har Evan Peters i hovedrollen som den dømte dræber, der slog 17 mænd og unge drenge ihjel i årene 1978 til 1991.

Evan Peters kan lige nu opleves i rollen som den gruopvækkende Jeffrey Dahmer i Netflix-serien "Monster: The Jeffrey Dahmer Story", som der også kommer en sæson to af.
Evan Peters kan lige nu opleves i rollen som den gruopvækkende Jeffrey Dahmer i Netflix-serien "Monster: The Jeffrey Dahmer Story", som der også kommer en sæson to af.
 Foto: Netflix

- Jeg arbejdede på det er projekt, og jeg var en ud af to sorte blandt de ansatte, og de blev ved med at kalde mig for hendes navn, skriver Kim Alsup i på Twitter.

- Vi hvade begge fletninger. Hun havde mørk hud og var 178 cm. Jeg er 165.

- At være ansat på det her tog alt, hvad jeg havde, fordi jeg blev behandlet forfærdeligt. Mit syn på den sorte kvindelige hovedrolle har også ændret sig, skriver hun og henviser sandsynligvis til skuespilleren Niecy Nash.

Kim Alsup fortæller desuden til Los Angeles Times, at hun ikke på nogen måde har planer om at se serien, fordi hun kun har skrækkelige minder.

- Bare traileren gav mig PTSD, hvilket er grunden til, jeg skrev det tweet, som jeg ikke troede, at nogen ville se.

Jeffrey Dahmer nåede at myrde 17 drenge og unge mænd. 
Jeffrey Dahmer nåede at myrde 17 drenge og unge mænd.
 Foto: Eugene Garcia/AFP/Ritzau Scanpix

- Det var en af de værste serier, jeg nogensinde har arbejdet på, siger hun og understreger, at arbejdsmiljøet blev bedre under optagelserne til seriens sjette afsnit, da det blev instrueret af Paris Barclay, der ligesom Alsup er sort.

Meget hjalp det dog ikke, for i det store billede var det oplevelsen "udmattende", forklarer hun.

Alsup har efterfølgende gjort sin Twitter-profil privat, så hendes tweets ikke er tilgængelige for folk, der ikke følger hende.

"Monster: The Jeffrey Dahmer Story" kan streames på Netflix.

Se traileren til "Monster: The Jeffrey Dahmer Story" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold