Streaming30. december 2023

Sidste sommer på toppen: Comebacks og kendinge i ”Badehotellet”

10. og uigenkaldeligt sidste sæson af TV 2’s populære ferieserie får premiere til marts
Kærlighedshistorien mellem Hr. Weyse, spillet af Jens Jacob Tychsen, 48, og Helene, spillet af Cecilie Stenspil, 44, udspiller sig også i den nye og sidste sæson af ”Badehotellet”.
Kærlighedshistorien mellem Hr. Weyse, spillet af Jens Jacob Tychsen, 48, og Helene, spillet af Cecilie Stenspil, 44, udspiller sig også i den nye og sidste sæson af ”Badehotellet”. Der er premiere på TV 2 Play 3. marts og på TV 2 en uge senere.
 Foto: Mike Kollöffel/TV 2

LÆS OGSÅ: Overrasket over "Badehotellet"-manus

Efter ni sæsoner af TV 2’s største hitserie nogensinde nærmer den store finale sig.

For når foråret rammer kalenderen, ruller 10. og sidste sæson, som foregår i sommeren 1946, over skærmen.

– Den tyske besættelse er fortid, og gæsterne ankommer fulde af optimisme og lyst til at vende tilbage til den ubekymrede tid før krigen.

Men alle skår er ikke klinkede, og pludselig befinder det lille hotel sig i et skæbneår, hvor gæster og ansatte er nødt til at stå sammen, hvis ikke det, de holder allermest af, skal gå tabt, røber ”Badehotellet”-forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe og fortsætter:

– Sæsonens ni afsnit byder på et gensyn med alle dem, seerne kender så godt, men derudover dukker gamle kendinge op, ligesom nye gæster flytter ind, lyder det.

Amalie Dollerup, 37, kan inden længe atter ses i rollen som Amanda i ”Badehotellet”.
Amalie Dollerup, 37, kan inden længe atter ses i rollen som Amanda i ”Badehotellet”.
 Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Dollerup: Glæd jer!

En række af de medvirkende i serien afslørede for nylig, at deres sidste optagelser af ”Badehotellet” nu var i hus – blandt dem Amalie Dollerup.

– Amandas scener i sæson 10 er i kassen … Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad og taknemlig jeg har været for at arbejde med vores serie i 10 år! skrev Dollerup på Instagram.

Lars Ranthe, 54, er tilbage i rollen som evigt brovtende og bramfri grosserer Madsen.
Lars Ranthe, 54, er tilbage i rollen som evigt brovtende og bramfri grosserer Madsen.
 Foto: Mike Kollöffel/TV 2

– Det har betydet så meget at være en del af denne fortælling og en del af ”Badehotellet”.

– At få muligheden for at udvikle både Amanda og mig selv gennem årerne har været et kæmpe privilegie og en kæmpe fornøjelse.

– Nu skal jeg videre, men jeg er en nostalgiker – og nyder lige at være i ”Badehotellet”-vemodighedslandet lidt endnu. Ihh, hvor jeg glæder mig til, I skal se alle ni afsnit til næste år! jublede Amalie.

Sponsoreret indhold