Streaming19. august 2022

“She-Hulk”-stjernen Jameela Jamil: Jeg har slået mit røvhul

Den britiske skuespiller trænede så intenst til den nye Marvel-serie, at hun slog sig det sted, hvor solen ikke skinner
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Traileren til "She-Hulk" fra Disney+.
 Video: Disney+

Det har krævet sin kvinde at finde sin plads i den nye Disney-serie "She-Hulk: Attorney at Law".

For som det gør sig gældende med så mange andre Marvel-film og -serier, så slipper man ikke udenom et heftigt stunt eller to, når man skal være superhelt eller superskurk.

Det kan den britiske skuespiller Jameela Jamil i den grad skrive under på.

Hun havde nemlig taget beslutningen om, at hun da selvfølgelig skulle udføre sine egne stunts til den nye MCU-serie, men det viste sig at være noget hårdere, end hun måske lige havde forestillet sig.

Den britiske skuespiller Jameela Jamil kom slemt til skade under indspilningerne til Disney-serien "She-Hulk: Attorney at Law".
Den britiske skuespiller Jameela Jamil kom slemt til skade under indspilningerne til Disney-serien "She-Hulk: Attorney at Law".
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg havde ondt steder, som jeg ikke engang vidste eksisterede, lød det fra den 36-årige "The Good Place"-stjerne, da hun mandag var dukket op til seriens store premiere i Hollywood, Californien. Det skriver Entertainment Tonight.

- Du bliver sikkert nødt til at censurere det her, men jeg forstrak en muskel i mit røvhul.

- Jeg vidste slet ikke, at det var en mulighed, siger hun og tilføjer, at hun kan mærke sin PR-agents hjerte stoppe med at slå, idet hun fortalte den vilde historie.

Jameela Jamil fortæller, at hun har måttet kaste sig over kampsport som jiu-jitsu og kung fu for at få sine kampscener til at se helt perfekte ud.

Jameela Jamil har trænet intenst for at komme i form til sin "She-Hulk"-rolle.
Jameela Jamil har trænet intenst for at komme i form til sin "She-Hulk"-rolle.
 Foto: Jameela Jamil/Twitter

- Jeg ved ikke, hvor meget af det der overhovedet er med i den færdige serie, fordi CGI er vanvittigt, men jeg fik lov til at lave alle mine egne stunts! Og det var noget, jeg ikke havde prøvet før. Jeg er det ultimative sofadyr.

Mark Ruffalo, som mange i forvejen kender som Hulken, medvirker også, mens det er "Orphan Black"-stjernen Tatiana Maslany, der har hovedrollen som Jennifer Walters.

"She-Hulk: Attorney at Law" kan streames på Disney+.

Se traileren til "She-Hulk: Attorney at Law" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold