Streaming29. september 2022

Se traileren: Nu kommer filmen om sagen mellem Amber Heard og Johnny Depp

En af de mest opsigtsvækkende kendisretssager nogensinde har nu fået sin helt egen filmatisering
Det vilde retsdrama mellem Johnny Depp og Amber Heard udspillede sig tidligere i år. Nu er den første film om sagen på vej.
Det vilde retsdrama mellem Johnny Depp og Amber Heard udspillede sig tidligere i år. Nu er den første film om sagen på vej.
 Foto: AP/Ritzau Scanpix

Det var jo sådan set kun et spørgsmål tid.

Selvfølgelig måtte der komme en film om det vilde retsdrama, der tidligere på året udspillede sig mellem det tidligere Hollywood-par Johnny Depp og Amber Heard.

Det er kun fire måneder, at dommen faldt i injuriesagen, hvor den 36-årige Amber Heard blev kendt skyldig i bagvaskelse, men allerede nu ligger der en film parat om sagen.

Det er streamingtjenesten Tubi, der står bag filmen, hvor skuespillerne Mark Hapka og Megan Davis spiller hovedrollerne som Depp og Heard.

I den nye film spilles Johnny Depp af Mark Hapka, mens Amber Heard spilles af Megan Davis.
I den nye film spilles Johnny Depp af Mark Hapka, mens Amber Heard spilles af Megan Davis.
 Foto: TUBI

Depps famøse advokat, Camilla Vasquez, er naturligvis også med, og hun spilles af skuespilleren Melissa Marty.

I traileren, der landede onsdag, ses Hapka i rollen som Depp med jakkesættet, håret tilbage og brillerne på næsetippen. Præcis som Depp så ud mange af dagene i løbet af den seks uger lange retssag.

Filmen byder ifølge traileren også på en række flashbacks til Heards og Depps tid som par. Her bliver der blandt andet sat fokus på Depps voldsomme jalousi i forbindelse med Hears forhold til skuespilleren James Franco.

Den store retssag, der kørte i staten Virginia med en jury på syv personer, gav Depp medhold i, at Heard skriv i The Washington Post i 2018 havde været med til at skade "Pirates of the Carribbean"-stjernens karriere - selvom Heard aldrig nævner Depp ved navn.

Johnny Depp og Amber Heard dannede officielt par fra 2012 til 2016.
Johnny Depp og Amber Heard dannede officielt par fra 2012 til 2016.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Selvom der florerede heftige rygter under retssagen om, at Depp skulle være faldet for sin advokat, Camilla Vasquez, så blev det flere gange afvist.

Og det giver måske ganske god mening, for nu lyder historien, at der faktisk var tale om advokatromance - bare ikke med Camilla, men en anden af af Depps advokater.

Hverken Depp eller Amber Heard har kommenteret på udgivelsen af den nye filmtrailer.

"Hot Take: The Depp/Hard Trial" har premiere den 30. september på TUBI TV.

Se traileren til "Hot Take: The Depp/Heard Trial" her:

Sponsoreret indhold