Streaming22. marts 2024

Se klippet: Kim Kardashian kysser med Emma Roberts i "American Horror Story: Delicate"

Realitydronningen Kim Kardashian fortsætter med at forsøge at sætte gang i skuespillerkarrieren. Denne gang i ny sæson af "American Horror Story", hvor hun kommer helt tæt på Emma Roberts
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kim Kardashian og Emma Roberts kommer tæt på hinanden i ny sæson af "American Horror Story".
 Video: FX/Disney+

LÆS OGSÅ: Fans er dybt chokerede over, hvordan Kim Kardashian bare stiller sin Birkin-taske på guvlet

Den 43-årige Kim Kardashian og den 33-årige Emma Roberts kommer tættere på hinanden end nogensinde før.

Det sker i den nye sæson af "American Horror Story: Delicate", hvor "The Kardashians"-stjernen endnu en gang spiller rollen som den benhårde PR-agent Siobhan Corbyn.

Emma Roberts karakter Anna kæmper i de nye afsnit fortsat for at nå sin kendiskarrieres højdepunkt, og i den forbindelse lover Siobhan aka Kim at give hende "en drøm af et liv".

I scenen, hvor Kim Kardashian og Emma Roberts låser læber, placerer madame Kardashian desuden også en syngende flad på Emmas højre kind.

Kim Kardashian har for alvor fået testet sine skuespillerevne i "America Horror Story: Delicate".
Kim Kardashian har for alvor fået testet sine skuespillerevne i "America Horror Story: Delicate".
 Foto: FX/Disney+

Da det i april sidste år blev annonceret, at Skims-grundlæggeren var en del af den nye sæson af den prisvindende antologiserie, var det bestemt ikke alle, der var glade.

Teaterlegenden Patti LuPone valgte blandt andet at svine realitystjernen til for at stjæle skuespilleres jobs.

– Undskyld mig, undskyld mig, Kim. Du ved, hvad er det, du laver med dit liv? Lad være med at gå på scenen, sagde LuPone i et interview med Andy Cohen.

Se klippet af Emma Roberts og Kim Kardashian øverst i artiklen.
Se klippet af Emma Roberts og Kim Kardashian øverst i artiklen.
 Foto: FX/Disney+

Det er heldigvis ikke noget, som seriens skaber, Ryan Murphy, har villet lytte til.

Det er ikke første gang "American Horror Story" hyrer overraskende skuespillere til seriens mange karakterer.

Megastjernen Lady Gaga, der efterhånden har fået skabt sig en ret så troværdig karriere som skuespiller, medvirkede i seriens femte og sjette sæson i rollen som The Countess. En rolle, der sikrede "Just Dance"-sangerinden en Golden Globe-pris.

Alle 12 sæsoner af "American Horror Story" kan ses på Disney+.

Det vides endnu ikke, hvornår anden del har premiere på den danske version af streamingtjenesten.

Sponsoreret indhold