Streaming19. august 2022

Se billederne: Så sexet er 52-årige Catherine Zeta-Jones i ny "Wednesday"-rolle

Snart bliver familien Addams vækket til live på ny. Denne gang på Netflix med ingen ringere end Catherine Zeta-Jones i rollen som Morticia
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Traileren til den nye Netflix-serie "Wednesday".
 Video: Netflix

Skuespiller Catherine Zeta-Jones har gjort det igen.

Hun har nemlig forvandlet sig til ingen ringere end selveste Morticia Addams. Det sker i forbindelse med den kommende Netflix-serie "Wednesday".

Den 52-årige Hollywood-stjerne har iklædt sig den lange, sorte kjole, som fans af "Familien Addams" utvivlsomt kender fra alverdens tegnefilm om den skræmmende familie.

Sammen med den tætsiddende, sorte kjole kører "Zorro"-stjernen også langt, glat hår og mørke læber.

Catherine Zeta-Jones som Morticia Addams og Luis Guzman som Gomez Addams i "Wednesday".
Catherine Zeta-Jones som Morticia Addams og Luis Guzman som Gomez Addams i "Wednesday".
 Foto: Netflix
Catherine Zeta-Jones kunne tidligere på året afsløre, at hun skulle spille Morticia Addams.
Catherine Zeta-Jones kunne tidligere på året afsløre, at hun skulle spille Morticia Addams.
 Foto: Instagram

Zeta-Jones følger i fodsporrene på skuespilleren Anjelica Huston, der tidligere har spillet den skræmmende mor i to "Addams"-film fra 90'erne.

Med i den kommende serie medvirker også "You"-stjernen Jenna Ortega, der spiller hovedrollen som Wednesday Addams, mens Isaac Ordanez spiller Pugsley og Luis Guzmán er Morticias kære mand, Gomez.

I "Wednesday" følger vi historien om Addams-datteren af samme navn, mens hun går på Nevermore Academy. Et sted, hvor hun i den grad kæmper med at kontrollere sine kræfter.

Skuespiller Christina Ricci, som tidligere har haft rollen som Addams-datteren i filmene "The Addams Family" (1991) og "Addams Family Values" (1993) skulle eftersigende også dukke op i serien.

Familien Addams, som de vil tage sig ud på Netflix.
Familien Addams, som de vil tage sig ud på Netflix.
 Foto: Netflix

Fans kan også se frem til at opleve "Game of Thrones"-stjernen Gwendoline Christie, Hunter Doohan, Thora Birch, Percy Hynes White, Joy Sunday, Emma Myers, Riki Lindhome, Jamie McShane og Georgie Farmer.

"Wednesday" er instrueret af Tim Burton.

Det vides endnu ikke, hvornår "Wednesday" har premiere på Netflix.

Se traileren til "Wednesday" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold