Streaming14. september 2023

Sæþór Kristínsson gravede sig ned i et hul efter ”Korpset”-exit: – Jeg var så skuffet

”Den store bagedyst”-vinder måtte desværre trække stikket før tid i ”Korpset”. Og det exit påvirkede også Sæþór Kristínsson, da han vendte hjem til hverdagen
Sæþór Kristínsson må forlade "Korpset" i afsnit 2. Et exit som skuffede ham meget, og også gjorde ondt da han vendte hjem fra optagelserne.
Sæþór Kristínsson må forlade "Korpset" i afsnit 2. Et exit som skuffede ham meget, og også gjorde ondt da han vendte hjem fra optagelserne.
 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på TV: Derfor forlod Mathilde Beuschau ”Korpset”

Kreativitet, kager og forklæde var blevet skiftet ud med tunge sandsække, uniform og få timers søvn, da Sæþór Kristínsson valgte at takke ja til at deltage i ”Korpset”.

Et tv-program som stod højt på den tidligere ”Den store bagedyst”-vinders liste over tv-programmer at deltage i.

Men i afsnit 2 ender det hele før det for alvor begynder.

Et drilsk løberknæ sætter en stopper for det hele.

Det er ikke meget man i afsnittet får lov til at se fra Sæþór Kristínssons side, da han forlader ”Korpset”.

Selv om det hele blev optaget i april, kan tv-kendissen stadig huske, hvordan han reagerede på det tidlige farvel i ”Korpset”.

– Jeg har været mange tankeprocesser igennem efter ”Korpset”. Ugen efter gravede jeg mig selv ned i et hul og havde det stramt, fordi jeg var så skuffet over mig selv, og jeg følte, at jeg havde skuffet alle omkring mig, fordi det gik som det gjorde, siger han til SE og HØR.

Det hurtige exit betyder også, at Sæþór ikke selv føler, at han har fået nok af ”Korpset”.

Oplevelsen vil han dog ikke være foruden. Særligt de andre aspiranter har også gjort et indtryk på Sæþór Kristínsson.

Og skulle han få muligheden igen – og knæet selvfølgelig vil tillade det – er han ikke i tvivl om, hvad svaret ville være til endnu en udfordring i "Korpset".

– Jeg ville gerne gøre det igen. Jeg tror ikke, at jeg fik nok. Jeg sagde ja for at prøve at blive presset. Jeg synes, at det ville være interessant at se hvordan jeg ville agere, og hvilket menneske jeg ville blive, når jeg bliver presset.

Også klar på andet tv

Det er ikke kun "Korpset" som den tidligere "Den store bagedyst"-stjerne er klar på at deltage i.

Hvis der skal mere tv på cv'et kræver det dog, at formatet er det rigtige.

Og ligesom i "Den store bagedyst" og "Korpset" kan Sæþór Kristínsson godt lide en god udfordring.

Særligt tre programmer er faktisk på en lille liste over, hvilke programmer som han kunne se sig selv i.

– Jeg vil vildt gerne være med i "Over Atlanten". Der er et spændende aspekt i at blive lukket inde på en båd med andre og være intenst sammen. Jeg er nysgerrig på, hvordan jeg ville tackle sådan noget.

– Jeg er også nysgerrig på mennesker, og hvordan vi agerer forskelligt i forskellige situationer. Jeg tror også, at "Forræder" kunne være interessant.

Hvis "Over Atlanten" eller "Forræder" ikke ringer og tilbyder ham en plads, er sidste program på Sæþórs liste "Jaget Vildt".

Sponsoreret indhold