StreamingI går

Så du 84-årige Jette i "Vi drukner i rod"? Sådan går det hende i dag

84-årige Jette Enevoldsen havde hårdt brug for hjalp i TV 2-hittet ”Vi drukner i rod”, efter hun i årevis havde fyldt sin treværelseslejlighed med ting og sager
84-årige Jette Enevoldsen havde hårdt brug for hjælp af eksperterne i "Vi drukner i rod".
84-årige Jette Enevoldsen havde hårdt brug for hjælp af eksperterne i "Vi drukner i rod".
 Foto: TV 2

De fleste kender hende som en både glad, udadvendt og social kvinde. Men det er de færreste af Jette Enevoldsens mange venner, veninder og bekendte, der har besøgt hende i lejligheden i Allerød – og med god grund.

Igennem næsten et kvart århundrede havde den 84-årige kvinde fyldt sin treværelseslejlighed med ting og sager – og endda så meget, at hun til sidst kun havde én stol at sidde i.

Med andre ord havde Jette Enevoldsen hårdt brug for hjælp – og det fik hun, da hun mandag aften medvirkede i TV 2-programmet ”Vi drukner i rod”.

Her fik Jette hjælp af blandt andre Lene Beier til at få ryddet op og ud i sine mange ting, og der var nok at tage fat på.

Et hold med flyttemænd fyldte hele 265 flyttekasser fra hendes lejlighed – og heri lå blandt andet 232 ubrugte kort, 723 bøger, 246 duge, 890 stykker tekstil og hele 764 uåbnede ting.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-19/97f69ef4-fdf3-4dc2-8c73-3508636f6519.jpg
Jette sammen med sønnen Tom og vært Lene Beier.
 Foto: TV 2

De mange ting havde Jette gennem årene taget med hjem fra sit arbejde i genbrugsbutikken.

- Jeg fik ikke smidt noget ud. Jeg flyttede det bare rundt. Jeg har svært ved at smide ud, det ligger sådan latent i kroppen, forklarer Jette til TV 2.

Hun tror selv, at samlerlysten har været hendes indirekte måde at holde mænd på afstand. For gennem sit liv har hun oplevet skilsmisse og svære kærlighedsrelationer – og det har gjort ondt.

- Jeg tror, at jeg har haft det så rodet i mit hjem, for så kunne jeg jo heldigvis heller ikke lukke nogen helt ind, vel? siger hun til TV 2.

I dag kan Jette dog uden bekymringer åbne hoveddøren til sit hjem. For i dag er hendes lejlighed som forvandlet, efter det lykkedes hende at få ryddet godt og grundig op.

Oprydningen har betydet, at nu nemt kan invitere gæster indenfor – og det er rart, fortæller hun til TV 2.

Dog indrømmer den aldrende kvinde, at hun stadig kan finde på at tage et par glas og et par stole med fra genbrugsbutikken. Hun sørger dog for at holde hjemmet ryddeligt og pænt.

Sponsoreret indhold