Streaming28. september 2022

Ryan Reynolds afslører Deadpool-nyt: Huge Jackman vender tilbage som Wolverine

Jackman har ellers lagt den flænsende antihelt på hylden, men tager nu angiveligt en tørn til
Ni gange har man kunne se Hugh Jackman som Wolverine, og i 2024 får man formentlig lov til at gøre det en gang til.
Ni gange har man kunne se Hugh Jackman som Wolverine, og i 2024 får man formentlig lov til at gøre det en gang til.
 Foto: MEGA

Når det kommer til reklamer og teasere for film, er der Ryan Reynolds, og så er der alle andre. Det vidner skuespillerens nyeste tweet om.

Her har skuespilleren lagt en 80 sekunder lang video op på sin profil, og den er på ti timer set mere end 26 millioner gange. Og det forstår man godt.

For Reynolds teaser for den næste Deadpool-film, og det gør han med maner.

“Deadpool 3” bliver den første Deadpool-film, som bliver produceret af Disney, og som dermed kan gøre Deadpool til en del af Marvel-universet.

Men det er ikke den største nyhed.

Det er i stedet, at Hugh Jackman endnu engang trækker i kostumet med de skarpe klør og de lange bakkenbarter.

Ryan Reynolds danner privat par med skuespillerinden Blake Lively.
Ryan Reynolds danner privat par med skuespillerinden Blake Lively.
 Foto: MEGA

For han takker i videoen ja til at spille Wolverine på ny. Det til trods for, at skuespilleren tidligere har sagt, at han aldrig kommer til at spille Wolverine igen.

X-Men helten fik da også en mere end værdig afsked i filmen “Logan” i “2017”, så det kan være, der atter skal lejes med tidslinjen, hvis det hele skal passe med en ny Wolverine-optræden.

Man skal dog væbne sig med tålmodighed for at få svar på, hvordan og hvorfor at Wolverine angiveligt kommer tilbage på det store lærred.

Den næste Deadpool-film får premiere den 9. juni 2024.

Se den sjove video med Ryan Reynolds og Hugh Jackman (eller en person, der ligner?) herunder.

Sponsoreret indhold