Streaming23. juli 2023

Rikke Gøransson snart klar med ny dokumentar: Vigtigt budskab

Til filmpremieren på "Barbie" fortæller Rikke Gøransson om sin kommende dokumentarserie
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Rikke Gøransson fortælle om sin kommende dokumentarserie på den pink løber. Video: Kasper Wenstrup

Tirsdag aften var der premiere på den voldsomt populære film "Barbie", og i den anledning var den pink løber selvfølgelig rullet ud.

Filmen siges at være en kommentar til samfundets forventninger til det at være kvinde, som blandt andet uopnåelige skønhedsidealer.

Og det er ifølge "Paradise"-værten Rikke Gøransson et vigtigt budskab.

– Jo mere vi taler om det, jo mere bliver vi opmærksomme på det, fortæller hun, da SE og HØR møder hende på den pink løber.

Ifølge tv-værten bliver unge mennesker konstant udsat for et pres om at se ud på en bestemt måde ved blandt andet filtre og polerede billeder på de sociale medier.

– Jeg synes, det er vigtigt, og jeg glæder mig til at se, hvad de har gjort med det her fuldstændigt urealistiske barbie-ideal.

Selv har Rikke Gøransson en dokumentarserie på vej, som berører samme emne.

– Den handler om skønhedsidealer, hvor vi dykker ned i sådan noget som algoritmer fra Instagram, og de ting som unge døjer med i dag via sociale medier, fortæller hun.

– Det er noget, som skal have fokus. Og jo, du har måske nogle forældre, der nu har fået stukket en telefon i hånden, men de er ikke på samme måde vokset op med den samme eksponering og det pres, som der for eksempel er ved algoritmer.

Hvornår dokumentarserien helt præcist får premiere vides ikke, men ifølge tv-værten bliver det i slutningen af året.

Serien udkommer på Viaplay.

Sponsoreret indhold