
Prins Harry og Meghan Markle ydmyget med ny Netflix-kontrakt
Meghan Markles "With Love, Meghan" på Netflix
LÆS OGSÅ: Meghan Markle nægter at filme i sit hjem: - 80 mennesker i køkkenet? Nej tak!
De færreste ville nok vove at kalde det en decideret ydmygelse, når der bliver skrevet under på en kontrakt med streaminggiganten Netflix.
Ikke desto mindre har den nye aftale mellem prins Harry, Meghan Markle og Netflix formået at vække opsigt.
Sussex-parret blev nemlig tildelt svimlende 100 millioner dollars, da de i 2020 skrev kontrakt med streamingtjenesten, men det er ikke tilfældet denne gang.
– Det er ikke meget, siger en kilde til Page Six og tilføjer:
– Det er uden risiko for Netflix, men redder dem begge rent omdømmemæssigt.


Archewell Productions, som parret driver sammen, og Netflix offentliggjorde mandag, at de har indgået en ny first-look-aftale, der træder i kraft, når den nuværende kontrakt udløber i september.
Ordningen betyder, at alle Harry og Meghans idéer fortsat skal godkendes af streaminggiganten, der så beslutter, om de vil købe rettighederne.
Flere projekter på vej
Under den nye aftale kan seerne se frem til sæson 2 af Meghan Markles livsstilsserie "With Love, Meghan", der får premiere sidst i august.

Derudover kommer en særlig juleepisode i december samt dokumentaren "Masaka Kids, A Rhythm Within", der skildrer et børnehjem i Uganda, hvor børn bruger dans som heling.
Også en filmatisering af Carley Fortunes bestseller "Meet Me at the Lake" er på tegnebrættet.
– Vi er stolte af at udvide vores partnerskab med Netflix og inkludere As Ever-brandet, udtaler Meghan Markle i en pressemeddelelse, hvor hun også hylder samarbejdspartnerne for at skabe indhold, der “resonerer globalt og afspejler vores fælles vision”.
Netflix’ indholdschef Bela Bajaria roser parret som “indflydelsesrige stemmer”, der allerede har leveret store hits til tjenesten.

Siden samarbejdet begyndte i 2020, har parret udgivet flere produktioner – blandt andet "Harry & Meghan", der blev set 23,4 millioner gange på fire dage, og livsstilsprogrammet "With Love, Meghan", som i første halvdel af 2025 opnåede 5,3 millioner visninger og blev Netflix’ mest sete madprogram.
