Streaming30. november 2022

Preben ved, hvornår han skal dø – det har han selv bestemt

DR sætter fokus på aktiv dødshjælp i den nye rørende dokumentarserie “På tirsdag skal jeg dø”
Preben har truffet den beslutning, de fleste håber aldrig at skulle tage, men som nogen ønsker, de måtte tage. nbsp;
Preben har truffet den beslutning, de fleste håber aldrig at skulle tage, men som nogen ønsker, de måtte tage.
 Foto: Solveig Lydiksen DR

Prebens liv har aldrig været det samme, siden han var udsat for en arbejdsulykke for tre år siden.

En europalle faldt ned fra fjerde sal på en byggeplads, og den ellers friske smed blev ramt lige i hovedet. Han fik hjertestop og måtte genoplives på arbejdspladsen, hvorefter han blev hentet af en ambulance.

Siden hen blev Preben lagt i kunstig koma, og da han vågnede igen, var det til en hel ny virkelighed. Han var blevet lam fra skuldrene og ned.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

En ny virkelighed

Det nye liv var ikke noget for Preben, der tidligere arbejde som smed, var frivillig i FDF, havde rejst en masse og dykkede en del.

Sammen med konen Brit var de to plejeforældre for en dreng, og deres ægteskab og familieliv blev også forandret for evigt.

Preben måtte flytte i en ny lejlighed, hvor der var plads til hans kørestol, og hvor han kunne være med sine handicaphjælpere. Imens blev Brit boende i huset i Roskilde. Nu var Preben kun gæst i eget hjem, for om aftenen måtte han køre hjem til sin egen lejlighed.

Brit og Preben mødte hinanden på en sommerlejr i deres ungdom, og siden dengang har de to været et par.
Brit og Preben mødte hinanden på en sommerlejr i deres ungdom, og siden dengang har de to været et par.
 Foto: Solveig Lydiksen DR

Ydmygelsen

Han fortæller, at det er enormt ydmygende ikke at kunne tørre sig selv om munden eller i røven, og ikke kunne drikke en øl, uden der er sugerør i.

– Jeg har ikke lyst til at leve på den her måde. Jeg kan risikere at blive tyve år ældre, og så skal jeg bide den ydmygelse i mig hvert eneste forpulede sekund at være afhængig af andre mennesker, fortæller han.

Men efter noget tid kommer Preben frem til, at hvis han liv nu er at være bundet til en kørestol, være afhængig af hjælp døgnets 24 timer og kun kunne tænke tilbage på, hvem han engang var, så er det ikke det værd.

Preben kan ikke bruge sine hænder, så han skriver under på papiret om at søge aktiv dødshjælp med munden. 
Preben kan ikke bruge sine hænder, så han skriver under på papiret om at søge aktiv dødshjælp med munden.
 Foto: Solveig Lydiksen DR

Derfor beslutter han sig for, at han vil have aktiv dødshjælp i Belgien. For det er nemlig ikke muligt at få i Danmark.

Alle følelser

Tv-værten Anders Lund Madsen følger i dokumentarens tre afsnit Preben og hans vej mod sin selvbestemte død.

Igennem serien kommer de igennem emner som savn, vrede, frustrationer og trangen til ikke at være her mere – både for sig selv og sine egne.

Man følger Preben, når han får at vide, han skal til Belgien for at dø, når han fortæller sin plejesøn, at han har valgt at tage herfra, hvordan han forbereder sin egen mindehøjtidelighed, og helt indtil lyset slukkes og Preben ikke lever mere.

Anders Lund Madsen og Preben skaber igennem tiden op til prebens død også et stærkt bånd, mens Preben fortæller om sin situation.
Anders Lund Madsen og Preben skaber igennem tiden op til prebens død også et stærkt bånd, mens Preben fortæller om sin situation.
 Foto: Solveig Lydiksen DR

Forlader landet

Det er svært ikke at blive rørt, når Preben og hans familie fortæller, hvordan det er at få sit liv vendt op og ned, så man pludselig skal tage stilling til, hvorvidt det liv, man har, er værd at leve mere.

Derudover sætter familien også fokus på, hvor svært og træls det er, at de skal til udlandet for at få det arrangeret, da aktiv dødshjælp ikke er lovligt i Danmark.

– Det irriterer mig af helvedes til, at jeg skal til Belgien for at få lov til at dø. Det er jeg forbandet over, for det er simpelthen så tarveligt, siger Preben selv, da han i timer er blevet aset og maset i et rent smertehelvede for at komme ind og ud af fly i forskellige kørestole.

Det er en kamp for Preben at komme over i flyet for at dø, og den sidste tid af hans liv bliver sorgen og frygten udskiftet med vrede. 
Det er en kamp for Preben at komme over i flyet for at dø, og den sidste tid af hans liv bliver sorgen og frygten udskiftet med vrede.
 Foto: Solveig Lydiksen DR

Selvmord?

På et tidspunkt stiller Anders Lund Madsen spørgsmålet, om han nogensinde havde overvejet bare at køre i havnen i stedet for at skulle døje med rejsen for at dø.

Men der er en bestemt grund til, at Preben ikke selv forsøger sig med selvmord herhjemme – han vil ikke have, at der bliver andre involveret.

Ingen skal fiske ham op ad havnen, og hans ønsker ikke at hans kone eller handicaphjælpere føler, de ikke har levet op til deres ansvar, hvis han formår at komme af dage på deres vagt.

For selv om kærligheden til livet er væk, men det er den bestemt ikke til hans familie.

Så skidedumt

I de mange tunge snakke, familien har, bliver der flere gang givet udtryk for, at de har fuld forståelse for, at Preben har truffet sit valg, men de er alle sammen enormt kede af, at det bliver et farvel til en mand, far, bror, svoger og ven, som de alle har elsket.

Især plejesønnen er enormt rørt over hele situationen. Især tanken om, at Preben ikke kommer til at møde hans fremtidige børn, gør ham meget ked af det.

Der bliver snakket store følelser i programmerne, og om følelserne man sjældent når at snakke om, før det er for sent. 
Der bliver snakket store følelser i programmerne, og om følelserne man sjældent når at snakke om, før det er for sent.
 Foto: Solveig Lydiksen DR

– Men jeg forstår godt, hvor det kommer fra. Det er bare så skidedumt det hele, siger han, hvorefter de to går ind i hvad der måske er deres sidste kram nogensinde.

Hele fortællingen er fortalt fra Preben og familiens perspektiv, og man følger ham hele vejen, hvor med et stort hjerte og en knastør humor kæmper for at få lov til at dø.

Du kan streame alle tre afsnit på DR TV nu.

Sponsoreret indhold