Streaming12. maj 2024

Peter Mygind starter Jeep’en: Vi har et mord … igen!

Egentlig er Peter Mygind skæg og skøn – men som Dan Sommerdahl konfronterende og krigsklar krimikanon. Også i den nye sæson 5
”Sommerdahl” sæson 5 med Peter Mygind bag rattet i Jeep’en kan ses på TV 2 Play og Charlie fra søndag.
”Sommerdahl” sæson 5 med Peter Mygind bag rattet i Jeep’en kan ses på TV 2 Play og Charlie fra søndag.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Peter Mygind taler ud om blodig ulykke

Solen skinner altid over Helsingør, men fiskehandleren Otto kaster sin mørke skygge hen over Dan Sommerdahl i den nye sæson af TV 2 Charlie-krimiserien ”Sommerdahl”.

Og meget tyder på, at der er god grund til at fylde skålen med popcorn og rykke helt ud på kanten af sofasædet, når drabene står i kø for at blive opklaret af kriminalbetjenten med de solkyssede kinder, Dan Sommerdahl.

– Vi har gjort os umage, fortæller skuespilleren Peter Mygind, som endnu en gang giver den i rollen som hele Helsingørs helt.

Netop nu er skuespillerne begyndt på optagelserne til endnu flere mordgåder, så der kommer også en sæson 6 af den populære serie.

De tre skurke i sommervarmen er fiskehandleren Otto, spillet af Kurt Ravn, 76, plastikkirurgen Arne, spillet af Casper Phillipson, 53, og Ottos niece Astrid, spillet af Thit Aaberg, 23.
De tre skurke i sommervarmen er fiskehandleren Otto, spillet af Kurt Ravn, 76, plastikkirurgen Arne, spillet af Casper Phillipson, 53, og Ottos niece Astrid, spillet af Thit Aaberg, 23.
 Foto: Hanne Juul

De er med

Mens Peter Mygind, 60, selvfølgelig er tilbage i rollen som Dan Sommerdahl.

Lise Baastrup, 40, spiller undercover-betjenten Nadia.

– Hun er virkelig sej – og der er ikke så mange følelser i hende, siger Baastrup om sin karakter.

Mathias Käki Jørgensen, 29, har rollen som politibetjenten Benjamin, som snart skal på barsel med sønnen Svend, som han har fået sammen med sin kæreste Laura – Sommerdahls datter.

Laura Drasbæk, 49, spiller Marianne, som er Sommerdahls ekskone og nu kæreste med Flemming.

Og så er Marianne blevet mormor til Svend, som hun gerne tager sig af på politistationen.

André Babikian, 51, giver den atter som Sommerdahls politimakker Flemming, som er kæreste med Marianne.

Skuespilleren er er taknemmelig for, at han endnu en gang spiller med i ”Sommerdahl”.

– Det er det sødeste hold, og vi har det pissehyggeligt, fortæller André.

Sponsoreret indhold