Streaming21. november 2022

"Paw Patrol" får spin-off: Nu kan du snart følge Rubble og hans familie

Det populære "Paw Patrol"-univers bliver udvidet i 2023
Snart kan du følge Rubble og hans familie på eventyr i Builder Cove, som ligger lige ved siden af Adventure Bay. nbsp;
Snart kan du følge Rubble og hans familie på eventyr i Builder Cove, som ligger lige ved siden af Adventure Bay.
 Foto: Nickelodeon

Næste år kan den populære børneserie "Paw Patrol" fejre 10-års jubilæum, og det bliver fejret med manér.

For børnehittet bliver nemlig udvidet med en spin-off, der kommer til at hedde "Rubble & Crew". Det skriver det amerikanske ugeblad People.

Som navnet antyder, kommer det til at være hundepatruljens byggeglade bulldog, der bliver omdrejningspunktet i spin-off'en, der får amerikansk premiere den 3. februar 2023 med forventning om en international udrulning i løbet af året.

I "Rubble & Crew" kommer vi til at følge Rubble og hans familie, der bygger løs i Builder Cove, som ligger lige ved siden af Adventure Bay.

Trofaste "Paw Patrol"-fans kommer til at stifte bekendtskab med nye karakterer som Grandpa Gravel, Auntie Crane og fætrene og kusinerne Mix, Wheeler, Charger og Motor.

Første sæson består af 26 afsnit, og mon ikke børn, der er glade for kraner, gravkøer, bulldozere og betonblandere bliver begejstrede for det nye "Paw Patrol"-univers?

"Paw Patrol" kan ses på DRTV, Viaplay og SkyShowtime på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold