Streaming10. marts 2024 (opd. 10. marts 2024)

Ny Super Mario-film på vej: Her er datoen

Super Mario vender tilbage til biografen i stor stil, når den ikoniske blikkenslager om to år bliver til endnu en tegnefilm
Her ses den ikoniske spilproducent Shigeru Miyamoto fra Nintendo, da han i april sidste år var med til premieren på den første Super Mario-tegnefilm. Nu kommer der en ny.
Her ses den ikoniske spilproducent Shigeru Miyamoto fra Nintendo, da han i april sidste år var med til premieren på den første Super Mario-tegnefilm. Nu kommer der en ny.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "Kung Fu Panda 4" stormer frem

Fans af den springende blikkenslager Super Mario kan godt begynde at glæde sig. I hvert fald hvis de har lidt tålmodighed

For Super Mario Bros. hopper igen fra spilkonsollen og op på det store lærred, når endnu en tegneserie med de virtuelle helte får premiere 3. april 2026, skriver Variety.com.

Filmselskabet Illumination, der er kendt for succeser som "Grusomme mig" - der kommer som en 4. film i år - og "Sing", er gået sammen med spilgiganten Nintendo for at lave den nye film.

Og forventningerne er enorme, efter den første tegnefilm i serien indbragte næsten ni milliarder kroner og blev den 2. mest indtjenende film i 2023.

Også dengang var det Illumination, der stod for filmen.

Nintendo klager nok ikke over opmærksomheden, selvom firmaet allerede har sit på det tørre.

Der er i dag solgt over 5,6 milliarder videospil og mere end 800 millioner Nintendo-konsoler globalt.

Og salget kommer ikke alene fra Super Mario-universitet, men også fra spil som "Donkey Kong", "Splatoon" og "The Legend of Zelda".

Sponsoreret indhold