Streaming27. oktober 2022

Nu er det afsløret: Nu får mystisk realityprogram snart premiere

Det er kun få måneder siden, det stod klart at flere danske realitystjerner var draget til junglen for at kæmpe mod hinanden i et helt nyt ukendt realityprogram
Good Luck Guys
Den 20. januar kan vi igen se Jaffer Janooa på skærmen, når han er vært på programmet "Good Luck Guys".
 Foto: Prime

Det lader til, at sløret endelig er løftet for, hvad det er for et program som en lang række danske realitystjerner drog til junglen for at medvirke i.

I løbet af juni kunne flere store realitynavne nemlig afsløre, at de alle var rejst sydpå, men uden at informere om, hvorfor eller hvad de skulle lave i junglen.

Men nu kan Primevideo i en pressemeddelelse afsløre, at programmet med de mange stjerner er med i hedder “Good Luck Guys”, og det får premiere den 20. januar.

Det lyder desuden, at det er “Bachelor”-stjernen Jaffer Janooa er vært.

– Good Luck Guys følger seks influencerpar, der begiver sig ud på et hektisk eventyr i Thailand, drevet af et brændende ønske om at opdage deres indre eventyrer, står det beskrevet i pressemeddelelsen.

Mens det afsløres, at de 12 medvirkende er: Philip May, Sigmund, Jasmin Lind, Sinan Türkmen, Camilla Frederikke, Lea Othmar, Kirstine Natalie, Mathias Hjort, Hanna Jakobsen, Rasmus Lindbjerg, Mika Schultz og Signe Kragh.

Vinderne af programmet vil modtage “en passende mængde ære og hæder”, og de vil også kunne kalde sig “sande eventyrere”.

Flere af de medvirkende har allerede delt på deres sociale medier, at de snart kan ses på skærmen igen, når "Good Luck Guys" får premiere på Primevideo den 20. januar.

Sponsoreret indhold