Streaming10. november 2021

Nu er den her: Se traileren til ny dansk julegyser “Nisser”

Trods den lettere hyggelige titel på den kommende Netflix-serie, så lader det ikke til, det er den, der skal sættes på storskærmen, hvis julehyggen skal sikres i hjemmet
Nisser Netflix
 Foto: Netflix

Selv om kalenderen fortsat kun siger starten af november, så er flere allerede begyndt at finde både julepynt og -stemning frem.

Men er du ikke kun til pladderromantiske julefilm, hvor det allerede efter få minutter er til at regne ud, hvem der får hinanden til sidst, så kan det være, du skal læse med her.

Den 28. november kan du hos streaminggiganten Netflix nemlig få både julestemning og gys på en og samme tid, når miniserien “Nisser” får premiere.

For lad dig ikke narre af navnet på miniserien, der vil vare over seks afsnit.

Artiklen fortsætter under billedet

Velkendte Ann Elonora Jørgensen har en af hovedrollerne i serien.
Velkendte Ann Elonora Jørgensen har en af hovedrollerne i serien.
 Foto: Netflix

I traileren er det nemlig ganske tydeligt, at den familie, der er omdrejningspunktet i serien, får meget mere end blot hyggelige stunder rundt om juletræet.

Artiklen fortsætter under traileren

Serien er skabt og skrevet af Stefan Jaworski, efter en idé fra folkene bag det andet danske seriehit “The Rain”.

Miniserien udkommer med seks afsnit og vil være at finde på Netflix fra den 28. november.

Sponsoreret indhold