Streaming20. april 2023

Nu bliver "Twilight"-filmene til en serie

Det er tilsyneladende ikke kun Harry Potter-universet, der skal omsættes til en tv-serie
Robert Pattinson, Taylor Lautner og Kristen Stewart spillede hovedrollerne i alle "Twilight"-filmene.
Robert Pattinson, Taylor Lautner og Kristen Stewart spillede hovedrollerne i alle "Twilight"-filmene.
 Foto: Scanpix Denmark

Hvis du elskede at se Kristen Stewart flirte rundt med en varulv og få baby med en vampyr, så er der godt nyt.

De berømte "Twilight"-film, der udover Kristen Stewart havde Robert Pattinson og Taylor Lautner i hovedrollerne, bliver nemlig angiveligt nu til en tv-serie.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Hollywood Reporter.

Det er forfatteren Stephanie Meyer, der har skrevet de storsælgende bøger, som blev filmatiseret for over et årti siden, og det er også hendes bøger, der altså nu skal laves til en tv-serie.

Arbejdet er dog stadig kun i de tidlige stadier, og derfor er ingenting bekræftet, ligesom det heller ikke vides, hvornår serien er færdig.

Det er dog angiveligt Lionsgate Television, der står bag projektet, mens det efter sigende bliver skuespillerinden Sinead Daly, som skal skrive manuskriptet.

Den sidste "Twilight"-film, "Breaking Dawn: Part 2", blev udgivet tlbage i 2012 og indtjente 342 millioner kroner på verdensplan i åbningweekenden alene.

De tre hovedrolleindehavere, Kristen Stewart, Robert Pattinson og Taylor Lautner, var noget nær ukendte, da den første film kom ud tilbage i 2007 og strøg mod berømmelse fra den ene dag til den anden.

Det samme gjorde Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint, da den første "Harry Potter"-film udkom, og det univers bliver - ligesom "Twilight" - også til en tv-serie.

Det kan du læse meget mere om lige her.

Sponsoreret indhold