Streaming16 timer siden

Nicky Andersen i "Forræder": Derfor tog jeg skjoldet

Det har kostet danseren mange penge at råde bod på sin panikreaktion i TV 2-hittet "Forræder"
Her fortæller Nicky Andersen mere om sin teknik i "Forræder".
 Video: SE og HØR/Journalist: Oliver Morell Andersen

LÆS OGSÅ: Emil Lange skal giftes

I femte afsnit gik der panik i danseren Nicky Andersen, da der var auktion om et skjold.

Alle deltagerne i TV2-programmet ”Forræder” havde aftalt, at man maksimalt måtte donere 1.000 kroner af de indsamlede penge, som ellers går til et godt formål.

- Jeg skrev 8.000 i auktionen, da jeg var i en super presset situation. Det er jo et spil, og det, jeg finder ud af dagen forinden, er, at man ikke kan stole på nogen i det her spil, og jeg føler mig rigtig udsat, siger han.

Det er nemlig ikke alt, man ser på tv, men efter han er blevet kåret til spillets mest loyale spiller, er der mange, der tror, at han er en af dem, som forræderne vil myrde, og det kan skjoldet skåne ham imod.

- Jeg føler mig som en super presset person, og man stoler jo ikke på nogen, så jeg aner ikke, hvad de andre byder, siger han.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-09/44f9be58-673e-4512-867a-ddbec3f69ac2.jpg
Det har kostet danseren mange penge at råde bod på sin panikreaktion i TV 2-hittet "Forræder"
 Foto: TV 2

På det tidspunkt er paranoiaen stor for alle deltagerne i ”Forræder”.

- Den, der siger det med de 1.000 kroner, er Victor Lander, og dagen forinden troede vi, at han var forræder, så der er altid den her dobbeltbetydning, om det er en forræder, der siger det, forklarer Nicky.

Han indrømmer da også, at han gik i panik og efterfølgende slog sig selv i hovedet.

- Jeg er verdens dårligste til at lyve, og jeg lyver jo Ali direkte op i ansigtet, så selvom jeg har et skjold, så sover jeg så dårligt den nat, slår danseren fast.

Han er stoppet med at slå sig selv i hovedet, men har i stedet gjort en god gerning.

- Jeg har valgt at donere pengene dobbelt op til børnecancerfonden af min egen private lomme, siger Nicky Andersen, der altså valgte at betale 16.000 kroner for at sikre, at det valg, han tog i en presset situation, ikke tog penge fra velgørenhed.

Samtidig forsøger han at lave en indsamling, så der kan komme endnu flere penge til børnecancerfonden.

Du kan støtte indsamlingen her.

Nicky Andersen har gæstet SE og HØR sportspodcasten "Af Banen". Afsnittet udkommer først i næste uge, men i videoen i toppen af artiklen kan du få en teaser for afsnittet. Her sætter Nicky Andersen nemlig ord på episoden fra afsnit 5 af "Forræder".

Sponsoreret indhold